Gå til hovedindhold
172

Bokollektivet Nuussuaq 65 søger en medarbejder

Handicap og Socialpsykiatri søger en omsorgsfuld og imødekommende medarbejder til bokollektivet Nuussuaq 65 i Nuuk. Har du hjertet på det rette sted, og brænder du for at gøre en forskel for vores borgere, er det måske dig vi mangler som vores nye kollega.

 

Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer, med skiftende vagter og weekendarbejde. Du kommer til at arbejde sammen med den anden medarbejder i bokollektivet, som arbejder 20 timer om ugen.

 

I bokollektivet Nuussuaq 65 bor der 3 beboere med psykisk funktionsnedsættelse og udviklingshæmning. Beboerne har deres eget værelse og deler køkken, stue, bad og toilet med de øvrige beboere. Din kerneopgave bliver at hjælpe beboerne til at udvikle deres psykiske, sociale og praktiske færdigheder, således de kan være så selvhjulpne som muligt. Du skal sammen med dine kollegaer støtte beboerne i at leve et godt og indholdsrigt liv, som de selv ønsker det.

 

Dine arbejdsopgaver:

  • At arbejde med at udvikle beboerne mod højere grad af selvhjulpen hed og øget livskvalitet bl.a. gennem arbejdet med beboernes handleplaner
  • At motivere og understøtte beboerne i hverdagsaktiviteter som fx en gåtur, indkøb, madlavning og lægebesøg
  • At styrke fællesskabet i gennem samarbejdet med kollegaer, leder og beboere

 

Opgaverne løses i tæt samarbejde med bokollektivets øvrige medarbejdere samt interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder sagsbehandlere, Ikarsarfik, Dronning Ingrids Hospital og kriminalforsorgen.

 

Forventninger til dig:

  • Du har erfaring i at arbejder med mennesker, og gerne fra området
  • Er omsorgsfuld og imødekommende, og ser, at det er vejen til et godt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at udvikle dig selv og vores afdeling, så det gør en betydningsfuld forskel for beboeren

 

Om os:

I denne stilling vil du blive en del af et større fællesskab: Vi er en afdeling, hvor der er otte boenheder, fem bokollektiver, to aktivitets- og samværstilbud samt tre støttekorps fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut.

 

Vi tilbyder et spændende job i en afdeling som står overfor en stor udvikling. Denne udvikling handler bl.a. om grundig intro til dig som ny medarbejder, løbende sparring og faglige fællesskaber.

 

Hvis du gerne vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte Leder Debora Mørch på tlf.: 531768 eller på e-mail: debm@sermersooq.gl

 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 39

 

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuaffiat (SIK) eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

 

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 643/22, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være up-loaded inden fristens udløb.

 

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 27. september 2022

Søg denne stilling