Gå til hovedindhold
170

Dette jobopslag er udløbet

Lærer til Atuarfik Samuel Kleinschmidt

Atuarfik Samuel Kleinschmidt søger 1 lærer

 

Atuarfik Samuel Kleinschmidt er en skole med ca. 440 elever fordelt på 1.-10. klasse og med 6 specialklasser. Vi er en skole i udvikling og i de kommende år vil vi have et stort fokus på teamsamarbejde, kvalitetsudvikling og styrkelse af elevernes faglige niveau. Skolens vision er at alle elever skal føle sig værdifulde og vi arbejder for at give eleverne så mange fremtidsmuligheder som muligt. Elever som kan udvikle sig med baggrund i deres egen kultur, løbende evaluering af elevernes kunnen for at forbedre deres viden, er nogle af vores visioner på skolen.

Skolen består p.t. af 52 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger, hhv. 1.-3. klasse, 4.-7. klasse, 8.-10. klasse og en specialafdeling. Der er en skoleleder, en viceskoleleder og 3 trinledere med en trinkoordinator for specialklasserne. Stillingerne er fuldtidsstillinger.

 

Stillingens indhold:
Man skal være indstillet på et tæt teamsamarbejde med de øvrige lærere i klassen og i afdelingen samt have tæt kontakt til forældre.

 

Lærertimer:
Læreren skal kunne undervise i trin 4 (specialklasser) og skal kunne undervise i disse fag: grønlandsk, samfundsfag, matematik, idræt, svømning, lokalevalg, religion, engelsk og naturfag.

 

Vi forventer at du:

  • er seminarieuddannet lærer;
  • er en god klasserumsleder;
  • er positiv, engageret, ansvarsfuld og igangsættende;
  • er åben og loyal og god til at skabe gode relationer;
  • vil indgå i et positivt samarbejde med kollegaer, ledelse og forældre;
  • kan se muligheder frem for begrænsninger;
  • er motiveret til at indgå i et fleksibelt og udviklingsorienteret skolemiljø;
  • kan indgå i og være med til at videreudvikle teamsamarbejdet i en trinopdelt skole;
  • har viden om iPads og vejledning;
  • har erfaring i undervisning med iPad.

 

Vi kan tilbyde dig:
Et udfordrende job med muligheder for at udvikle sig som lærer og som mennesker. Man får en enestående chance for at være med til at præge og bidrage til en skole i udvikling. Vi arbejder i de kommende år med udvikling af ASK, hvor vi har fokus på kvalitet i undervisningen, elevernes faglige niveau og vores fælles værdier. Som nyuddannet får du den nødvendige sparring og oplæring fra kollegaer og ledelse, så du kan føle dig tryg og godt rustet til jobbet.

 

Straffe- og børneattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattest fra politiet.


Børneattesten kan indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvorimod straffeattesten indhentes af vedkommende selv ved henvendelse til politiet.

 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, IMAK eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

 

Bolig:
Der er ingen bolig til stillingen.

 

Kontakt:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Skoleinspektør Margrethe Brummerstedt ved at ringe eller skrive. Telefon: (+299) 36 62 21. E-mail: mkar@sermersooq.gl

Eller ved at kontakte viceskoleinspektøren Susanne Jørgensen Telefon: (+299)366222 E-mail: sunj@sermersooq.gl

 

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 635/22, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadet inden fristens udløb.

 

Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 23. september 2022

Søg denne stilling