Gå til hovedindhold
170

Dette jobopslag er udløbet

Projektleder til Anlægsafdelingen i Tasiilaq - Genopslag

Anlægsafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq har en masse spændende igangværende og kommende projekter, og søger derfor en dygtig og engageret projektleder til vores team af medarbejdere. Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i rivende udvikling, hvor der især indenfor bygge- og anlægssektoren er stor vækst.

 

Vi leder efter dig, som har god byggeteknisk indsigt og gode kommunikationsevner, da det er igennem den tætte konstruktive dialog vi får teamet og samarbejdspartnere til at præstere. Derudover har du god dømmekraft, og du forstår hvilke problemstillinger der kræver hurtig afklaring, og hvilke der kræver nærmere overvejelser.

 

Det vi kan tilbyde, er det job hvor du får mulighed for at tage ansvar og arbejde selvstændigt med dine projekter, og en hverdag du selv er med til at præge. Samtidig bliver du en del af et team med engagerede kolleger, som står klar med faglig sparring og som bakker op om et godt arbejdsmiljø.

 

Du kommer til at have fast base i Tasiilaq, som er Østgrønlands største by. Du vil derfor blive Anlægsafdelingens repræsentant i Østgrønland. Tasiilaq er beliggende i et naturskønt område, hvor der er rig mulighed for at dyrke natur- og friluftsliv.


Anlægsafdelingen består p.t. af fire medarbejdere og en fagchef, som alle har fast base i Nuuk. Stillingen, der er en fuldtidsstilling, har reference til anlægs- og vedligeholdelseschefen i Forvaltning for Anlæg og Miljø.


Stillingen kan tilbydes som en 2-årig projektansættelse med mulighed for forlængelse, eller som en fast stilling.

 

 

Dine arbejdsopgaver:
I stillingen kommer du til at sidde for enden af bordet og er med fra start, hvor projekterne skabes, til projekterne afleveres. Med andre ord kommer du til at følge dine projekter tæt. Du vil have følgende opgaver:

 

Varetage bygherrerollen ved anlægsprojekter i Østgrønland. Projekterne vil både omhandle nybyggeri, renoveringer, bygningsvedligehold samt etablering af nye kommunale anlæg

Varetage løbende tilsyn og ledelse på igangværende projekter samt udføre opfølgning på udførte arbejder, og således sikre at det udførte er lavet håndværksmæssig korrekt og i god kvalitet

Du vil have en tæt dialog med Østgrønlands entreprenører

Der vil forventes løbende rejseaktivitet ifm. tilsyn af arbejder i bygderne omkring Tasiilaq. Bygderne tilgås som udgangspunkt via sejlads

Ad hoc-opgaver og teknisk assistance til øvrige afdelinger på stedet

 

Projektporteføljen dækker både over mindre og større projekter, hvor du vil være kommunens tovholder til at sikre at tid, pris og kvalitet gennemføres indenfor den planlagte ramme for projekterne. Du kommer til at varetage kommunens bygge- og anlægsprojekter i Østgrønland med fast base på kommunekontoret i Tasiilaq.

 

 

Din profil:

 

  • Du har en videregående uddannelse som bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lignende
     
  • Du har en bred byggeteknisk og regnskabsteknisk forståelse
     
  • Du kan kommunikere klart og tydeligt i skrift og tale
     
  • Du er solid bruger af IT, primært Office-pakken
     
  • Du er struktureret og engageret samt formår at afslutte opgaver til tiden
     
  • Du har mod på at indgå i en åben og serviceorienteret dialog med kolleger og erhvervslivet
     
  • Du har gerne nogle års erfaring
     
  • Det er en fordel, hvis du er dobbeltsproget (grl/dk), men det er ikke et krav

 

Som menneske er du positiv, udadvendt og har nemt ved netværksdannelse og tværfagligt samarbejde. Desuden skal du være klar til en hverdag, der ofte er uforudsigelig, hvilket kræver, at du kan skifte mellem forskellige arbejdsopgaver i løbet af dagen og stadig bevare overblikket. Du skal besidde evnen til at koordinere og trives med at være involveret i mange forskellige projekter.

 

 

Vi tilbyder:

 

  • En forvaltning i rivende udvikling
     
  • En afdeling med spændende og afvekslende arbejdsopgaver
     
  • En afdeling med et godt arbejdsmiljø og engagerede kollegaer
     
  • En afdeling med stor indflydelse på egen hverdag
     
  • En stilling med stor mulighed for faglig og personlig udvikling

 

 

Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Anlægschef Rudi Birkedal, tlf. +299 36 72 05 og e-mail: rudb@sermersooq.gl

 

 

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

 

 

Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

 

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

 

 

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 562/22 med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

 

 

Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

 

Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

 

 

Ansøgningsfrist: 16. september 2022

Søg denne stilling