Gå til hovedindhold
170

Dette jobopslag er udløbet

Udviklingsorienteret konsulent/akademisk medarbejder søges til nyoprettet ledelsessekretariat

Er du typen, der ikke lader dig skræmme af et blankt stykke papir? Ser du muligheder i stedet for forhindringer? Er du opsøgende og motiverer det dig at bane vejen for dine kollegaers og organisationens succes?

I Økonomi- og Personaleafdelingen (ASA) søger vi en kollega til en nyoprettet stilling i vores ledelsessekretariat. Sekretariatet er nyt og har som mål at skabe ”bedre indgange til ASA”. Det gør vi gennem to arbejdsområder – ledelsesbetjening/tværgående koordination og opfølgning på Overenskomstkommissionens anbefalinger. Vi lægger stor vægt på dine personlige kompetencer, men ser helst relevante dokumenterbare erfaringer og/eller formel uddannelse. Det kan være du har tidligere erfaring, er uddannet journalist eller har en samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse. Vi forestiller os, at du kan nikke til en eller flere af nedenstående medarbejdertyper og kendetegn:

Akademisk uddannet generalist:

  • Erfaring med politisk betjening
  • Godt kendskab til Selvstyret og dets funktioner
  • Stærke formuleringsevner på skrift
  • Erfaring med akademisk ledelsesbetjening
  • Evnen til at opsøge og indgå i samarbejde med mange forskellige faggrupper

Uddannet inden for eller erfaring med kommunikation:

  • Udadvendt og opsøgende
  • Kan levere abstrakte budskaber i klar og konkret tale/skrift
  • Stor forståelse for samspillet mellem forskellige kulturer
  • Kendskab til arbejdsmarkedsforhold/overenskomstforhold
  • Erfaring med udvikling af intern kommunikation i en alsidig og bred organisation

Samfundsvidenskabelig akademiker:

  • Viden om det offentlige overenskomst og aftalesystem
  • Kendskab til grønlandske arbejdsmarkedsforhold
  • Stærke skriftlige formuleringsevner uanset modtager
  • Evnen til at opsøge og indgå i samarbejde med mange forskellige faggrupper

Yderligere oplysninger
Du vil som ansat i sekretariatet skulle bevæge dig i hele organisationen, og med udgangspunkt i din profil være med til at udfylde sekretariatets mange forskellige opgaver for at sikre bedre indgange til ASA. Kunne du tænke dig at høre mere om mulige konkrete opgaver, så er du velkommen til at kontakte ledelsessekretariatet. Nærmere information kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Rikke Frederiksen på e-mail rifr@nanoq.gl eller telefon 346434.

Om os
Ledelsessekretariatet er placeret centralt i ASA, som ligger under Departementet for Finanser og er en del af Naalakkersuisut. ASA servicerer hele centraladministrationen, underliggende enheder og sundhedsvæsen. Vi kan tilbyde en afdeling med stort fokus på udvikling, innovation og stabil drift. Du kan læse mere om ASA og vores værdier her www.asa.gl.

Ansøgning
Ansøgningsfrist den 5. september 2022 kl. 12.00.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Der vil for den rette erfarne kandidat være mulighed for ansættelse som specialkonsulent/chefkonsulent. 

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning