Gå til hovedindhold
178

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent med interesse for naturforvaltning

GENOPSLAG AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent med interesse for naturforvaltning til Naturafdelingen i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Tiltrædelsesdato: Tiltrædelse fra d. 1. november 2022 eller snarest efter aftale.

Brænder du for arktisk naturforvaltning? Og har du lyst til bl.a. at være ansvarlig for forvaltningen af UNESCO-området Ilulissat Isfjord? Ilulissat Isfjord er et unikt naturområde og et af få arktiske naturområder på UNESCOs verdensarvsliste. Mange hensyn skal balanceres i forvaltningen af Ilulissat Isfjord, og forvaltningen skal derfor sikre et samspil mellem beskyttelse, udvikling og vidensopbygning.

Dine opgaver
Du vil indgå i Naturafdelingen i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø. Dit primære ansvarsområde vil være forvaltning af UNESCO-området Ilulissat Isfjord, der blandt andet indebærer:

  • Formandskab for og koordinering af styregruppen for UNESCO-området Ilulissat Isfjord.
  • Udvikling af området og varetagelse af forvaltningsplanen i tæt samarbejde med Avannaata Kommunia og den øvrige styregruppe, inkl. sikring af fremdrift på forvaltningstiltag, årlig evaluering samt prioritering og igangsættelse af det kommende års fokusområder.
  • Sagsbehandling af ansøgte aktiviteter i Ilulissat Isfjord, der kræver tilladelser eller dispensationer jf. eksisterende fredningsbekendtgørelse for UNESCO-området Ilulissat Isfjord.
  • Færdiggørelse af en igangværende opdatering af fredningsbekendtgørelsen for UNESCO-området Ilulissat Isfjord.


Ud over UNESCO-området Ilulissat Isfjord vil dine arbejdsopgaver afhænge af den politiske dagsorden, og de vil spænde bredt inden for både driftsopgaver og udviklingsprojekter:

  • Opgaver relateret til forvaltning og udvikling af Grønlands øvrige fredede områder
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg, indstillinger og notater
  • Bidrage til at de politiske prioriteringer og mål bliver gennemført
  • Besvarelse af høringer inden for afdelingens ressort
  • Generel forvaltning af naturbeskyttelsesloven og med reference til Grønlands Biodiversitetsstrategi 2030, herunder evt. udarbejdelse af bekendtgørelser
  • Kvalitetssikring af materiale fra afdelingen, der skal forelægges departementschef og Naalakkersuisoq
  • Ansvar for og projektstyring af relevante udviklingsprojekter, afhængig af din faglige profil


Der er tale om en stilling med mange facetter, og vi hjælper hinanden på tværs af afdelingen. Du må forvente at arbejde med stramme deadlines, hvorfor du skal være god til at holde overblikket og løbende prioritere dine arbejdsopgaver.

Kvalifikationer
Du brænder for naturforvaltning, er selvstændig og fleksibel med talent for at sætte dig ind i nye ting, holde struktur og bevare overblikket. Du hviler i dig selv, motiveres af udfordringer, er pligtopfyldende, loyal og har en positiv tilgang. Det er vigtigt, at du er på forkant og sætter en ære i at følge opgaver til dørs og fungere som den bedst mulige støtte for ledelsen.

Du har det godt med politisk opmærksomhed om de opgaver, du løser, og det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. Vi modtager meget gerne ansøgninger fra personer med længere arbejds- og livserfaring.

Da kvalitetssikring af skriftligt arbejde og kontakt med bl.a. kommuner er vigtige aspekter af dine arbejdsopgaver, er det påkrævet, at du er diplomatisk og serviceminded. Du har gode formulerings- og kommunikationsevner og formidler komplekse problemstillinger i et klart sprog.

Vi forventer desuden, at du:

  • har en videregående akademisk uddannelse, eller anden relevant faglig baggrund
  • har erfaring med naturforvaltning fra offentlige eller private organisationer
  • har forståelse for og erfaring med politiske beslutningsprocesser, gerne fra en lignende stilling
  • kan lide at skrive notater, oplæg og lignende – ofte inden for korte tidsfrister
  • har gode formuleringsevner og skriftligt flair
  • har gode sprogkompetencer – gerne grønlandsk, dansk og engelsk
  • har kendskab til det grønlandske samfund og kultur
  • har forståelse for at arbejde på en flerkulturel arbejdsplads
  • kan arbejde selvstændigt og selv tage initiativ
  • udviser en stærk ansvarsfølelse for løsning af opgaver
  • trives i en travl hverdag med skiftende dagsordener og arbejdsopgaver
  • arbejder struktureret og er god til at sikre overholdelse af frister
  • er god til at skabe resultater
  • har en positiv indstilling og godt humør
  • kan samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder


Hvem er vi?
Departementet består af ca. 45 medarbejdere, der er fordelt på fire afdelinger (Afdelingen for Service, Økonomi og Personale, Afdelingen for Natur og Selvforsyning, Afdelingen for Miljø og Beredskab og Afdelingen for Landbrug, Energi og Klima). Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut), Asiaq og Nukissiorfiit er desuden underliggende enheder til departementet.

Du vil blive del af en arbejdsplads med gode kollegaer, en uformel omgangstone og hvor trivsel og udvikling prioriteres højt. I det daglige arbejder vi i Departementet ud fra et fælles værdigrundlag, baseret på:

  • Professionalisme
  • Samarbejde
  • Imødekommende & servicemindede
  • Faglighed

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Mettelise Fritz Hansen, tlf. +299 34 52 57, e-mail: mtha@nanoq.gl

Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling med ansættelse som AC-Fuldmægtig. En kandidat med de rette kompetencer og tilstrækkelig erfaring kan ansættes som Specialkonsulent.

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansøgning og samtaler
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Ansøgningsfrist: 16. september 2022

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning