Gå til hovedindhold
161

Afdelingsleder til Sermersooq Kredsret

Har du lyst til at arbejde med ledelse i en organisation med stor samfundsmæssig betydning?
 

Domstolene i Grønland værner om retssamfundet, demokratiet og den enkeltes retssikkerhed. Ved domstolene arbejder vi hver dag for ret og retfærdighed med udgangspunkt i vores vision, vores stærke værdier og vores fælles mål.

Sermersooq Kredsret er en af Grønlands 4 kredsretter og dækker geografisk et område, der omfatter Nuuk, Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Vi er i alt ca. 20 medarbejdere, heraf 5 kredsdommere.

Som afdelingsleder indgår du i kredsrettens ledelse i tæt samarbejde med den administrerende kredsdommer, der har det daglige administrative ansvar for kredsretten. Du indgår i kredsrettens ledergruppe, som udover dig og den administrerende kredsdommer består af tre gruppeledere, som varetager det faglige ansvar for kredsrettens forskellige afdelinger.

Afdelingslederens arbejdsopgaver
Du får det daglige og overordnede ansvar for drift- og personaleledelsen af kredsrettens kontorpersonale. I samarbejde med gruppelederne skal du sikre, at kredsrettens daglige drift fungerer ved at koordinere opgaverne og følge op på udførelsen. Samtidig skal du medvirke til, alle kredsrettens opgaver udføres med den rette kvalitet og i det rette tempo.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
·      Sikre, at sekretariatets daglige drift fungerer ved at koordinere opgaverne og følge op på udførelsen
·      Medvirke til at alle opgaver udføres med den rette kvalitet og i det rette tempo
·      Planlægge ferie og fravær, indberette statistik og tilsvarende administrative opgaver
·      Planlægge tjenesterejser i samarbejde med den administrerende kredsdommer.
·      Medvirke til den fortsatte kompetenceudvikling og vidensdeling i sekretariatet
·      Deltage i de daglige opgaver med berammelse af retsmøder, skrivning af rets- og dombøger
·      Udføre almindelige sekretæropgaver.

 

Vores værdigrundlag:
Retten i Grønland og kredsretterne arbejder på grundlag af disse værdier:

 

Det eksemplariske

Åbenhed og ærlighed

Ansvarlighed og engagement

Dialog

Samarbejde

 

 

Vi forventer, at du:
·      Er kontoruddannet, gerne TNI eller lignende
·      Har erfaring med selvstændig sagsbehandling fra domstolene eller anden offentlig myndighed
·      Har overblik og kan igangsætte og gennemføre mindre udviklingsopgaver
·      Er ansvarsbevidst, stabil og omhyggelig og god til at følge op
·      Er fleksibel og vil være med til at videreudvikle det gode samarbejde mellem alle personalegrupper og alle enheder ved Grønlands Domstole
·      Er serviceminded og har øje for helheden og domstolenes særlige opgaver i vores samfund
·      Er dygtig til at formulere dig både på skrift og i tale – også gerne på grønlandsk
·      Genkender dig selv i vores værdier og er villig til at leve op til dem

 

Er du interesseret?
Du skal sende din ansøgning til Retten i Grønland via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på linket nedenfor.

 

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=159028&DepartmentId=9626&SkipAdvertisement=true

 

Vi vil gerne høre om din motivation for at søge stillingen, din uddannelsesbaggrund og tidligere ansættelser. CV, kopi af eksamensbeviser og andet relevant materiale skal uploades sammen med din ansøgning. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 14. september 2022.

 

Ansættelsesproces
Vi holder samtaler løbende. For ansøgere, som ikke er bosiddende i Nuuk, vil der være mulighed for at deltage i en ansættelsessamtale via videokonference.

 

Stillingen er til besættelse 1. november 2022.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker som afdelingsleder i henhold til gældende overenskomst med SIK.

 

Hvis du kommer fra en anden by end Nuuk, betaler vi tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter overenskomstens bestemmelser. Vi kan også anvise bolig, som du skal betale husleje mv. for efter de gældende regler.

 

Vi vil i forbindelse med ansættelsesproceduren med dit samtykke indhente udskrift af kriminalregisteret.

 

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til administrerende kredsdommer Kristine Olsvig på tlf. +299 36 39 56 eller ved at skrive til kro@domstol.gl.

 

 

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingerne uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.