Gå til hovedindhold
161

Dette jobopslag er udløbet

2 Journalister til Nyhedsafdelingen i KNR (begge med bolig)

Radioavisen søger to journalister

 

Brænder du for journalistikken og kunne du tænke dig at være med til at levere dagens vigtigste historier til hele landet? Så har vi to ledige stillinger som journalist i radioavisen til ansættelse 1. september 2022 eller efter nærmere aftale.

 

Vi har to ledige stillinger i den grønlandsksprogede del af radioavisen. Et godt sprog på grønlandsk er en forudsætning.

 

Som journalist i KNR’s nyhedsafdeling kommer du primært til at lave indslag og afvikle radioavisen.

Radioavisen udkommer på grønlandsk og på dansk fem gange i hverdagene og 2 gange om dagen i weekenderne.

Som journalist i nyhedsafdelingen kommer du til at have morgen/aften og weekend-vagter.

 

Om os:
Vi arbejder ud fra en web-first strategi, hvor vi som udgangspunkt skriver web-artikler inden vi laver radioindslag.

I afdelingen sidder 30 journalister, versionister og redaktører og laver nyheder på to sprog til planformene radio, tv og web. Derfor skal vi også være gode til at samarbejde, gøre hinanden gode og dele viden og indhold på kryds og tværs.

 

Af dig forventer vi:
- at du er uddannet journalist eller lignende
- er flydende i både skrift og tale
- er engageret og fleksibel
- har gode samarbejdsevner og godt humør

 

Bolig:        
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.


Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

 

Løn - og ansættelsesvilkår:        
Sker i henhold til overenskomsten mellem Grønlands Selvstyre og Tusagassiortut Peqatigiiffiat/Dansk Journalistforbund.

Fri til - og fratrædelsesrejse og bohaveflytning efter gældende regler.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til nyhedschef Alice Sørensen +299 36 15 67, als@knr.gl. eller af redaktør Jens Thorin +299361501, jth@knr.gl

 

Ansøgning skal mærkes “Journalist i nyhedsafdelingen” og skal indeholde et CV med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.