Gå til hovedindhold
149

Dette jobopslag er udløbet

Departementet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked søger en barselsvikar

Ønsker du at være med til at forbedre forholdende for socialt udsatte voksne, og ældre i Grønland?

Afdelingen for sociale anliggender søger en barselsvikar til en AC-fuldmægtig stilling. Tiltrædelse senest d. 1. juli 2022 eller efter aftale.
I afdelingen for sociale anliggender arbejder vi med at realisere de politiske mål på ressortområdet. Det omfatter bl.a. lovgivning, strategier og projekter til at styrke forholdene for udsatte voksne og ældre. Opgaverne omfatter overordnet analyse og udvikling af strategier og initiativer på det sociale område, servicering af det politiske niveau i form af notater, redegørelser mv. samt projekt – og udviklingsopgaver.

Om stillingen
Opgaverne omfatter bl.a.

  • At udvikle og lede primært socialpolitiske projekter, strategier, indsatser og analyser
  • At udarbejde oplæg til Naalakkersuisut, baggrundsnotater, besvarelser af §37 spørgsmål, mv.
  • At deltage i og varetage koordinerende arbejdsopgaver i forbindelse med projektgrupper på departementets ressortområde
  • At udarbejde taler og pressemeddelelser samt andre former for intern og ekstern kommunikation
  • At indgå i lovforberedende arbejde, evt. Finanslovsarbejde, budgetopfølgning mv.

Opgaverne i afdelingen er alsidige og stiller krav til at kunne indgå i samarbejde på tværs af sprog – og faggrænser, samt at kunne tage et selvstændigt ansvar for egne sagsområder og projekter. Stillingen stiller krav om hurtigt at kunne sætte sig ind i nyt stof og være fleksibel, samt at kunne trives med at arbejde i en organisation, hvor store og små opgaver krydser hinanden i en til tider travl hverdag.
Derfor er det en fordel, hvis du er samarbejdsorienteret. Du skal være interesseret i at arbejde i en politisk styret organisation, hvor tempoet ofte er meget højt, og leveringsfristerne er korte. Det er en fordel, hvis du er god til at formidle, såvel skriftligt som mundtligt og har en evne til at gennemskue komplicerede sammenhænge.

Om dig

  • Har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau
  • Har en teoretisk og praktisk viden om socialområdet er ønskeligt, men ikke en betingelse
  • Har erfaring med projekt- og procesarbejde, gerne også erfaring med projektledelse.
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og udviklingsorienteret
  • Er dygtig til at kommunikere på skrift og i tale
  • Kan skabe overblik over mange og komplekse informationer
  • Er god til at samarbejde med kollegaer og eksterne interessenter
  • Kendskab til grønlandske samfundsforhold og kultur er en fordel.
  • Gerne dobbeltsproget, men ingen betingelse.


Om Departementet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked
I Departementet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked er vi ca. 35 medarbejdere fordelt over afdelingerne Ledelsessekretariat, Administration Økonomi og Analyser, Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender, Tilsynsenheden, hvor denne stilling er organisatorisk forankret i Sociale Anliggender.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 23. juni 2022 kl. 12.00 grønlandsk tid.
Tiltrædelsesdato er den 01. juli 2022 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen eller departementet, er du velkommen til at kontakte fungerende afdelingschef Susanne Qvist-Aaen på e-mail sulq@nanoq.gl  eller telefon +299 34 63 39, eller Jurist Uffe Jensen på e-mail ufje@nanoq.gl
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning