Gå til hovedindhold
150

Dette jobopslag er udløbet

Studentermedhjælper til Fiskeriafdelingen, Departementet for Fiskeri og Fangst

Er du interesseret i et relevant studiejob, hvor du kommer helt tæt på de politiske beslutningstagere, får indblik i forvaltningen af Grønlands vigtigste erhverv og praktisk arbejdserfaring?  Vi søger en studentermedhjælper snarest muligt.
 
Arbejdsopgaver
Tempoet er højt, og dine arbejdsopgaver vil variere, men vil bl.a. bestå af at bistå Fiskeriafdelingen med;

  • Projektassistance, herunder koordinering og dataindsamling
  • Kommunikative opgaver såsom opdatering af vores websider og udarbejdelse af nyhedsbreve
  • Koordinator for artikler til Sineriassortoq (KNAPKs avis)
  • Understøtte sekretæren for Fiskerirådet i dennes arbejde
  • Besvarelse af henvendelser, korrekturlæsning og udarbejdelse af notater
  • Planlægning og afholdelse af møder inklusiv at være referent
  • Udstedelse af licenser og lettere sagsbehandling
  • Diverse ad hoc opgaver 

Kvalifikationer:
Vi forventer, at du er i gang med en relevant akademisk uddannelse, f.eks. samfundsvidenskab, sprog, litteratur og medier, eller administration og at du:

  • Er positiv af sind, serviceminded af natur og har interesse for at arbejde i en politisk styret organisation.
  • Er god til at byde ind på opgaver og er fleksibel i forhold til arbejdsopgaverne
  • Er parat til at tage ansvaret for fremdrift i opgaverne og til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen
  • Kan formulere dig præcist i skrift og tale på dansk, engelsk og grønlandsk
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har god forståelse for teknik og har nem ved at sætte sig ind i diverse IT-programmer

Om afdelingen
Du vil blive en del af Fiskeriafdelingen som varetager den daglige administration og udmøntning af den grønlandske fiskeripolitik. Fiskeriet i Grønland har stor politisk bevågenhed med mange modstridende interesser. Netop derfor er det et spændende og udfordrende arbejdsområde.
 
Afdelingen er ansvarlig for udarbejdelse af indstillinger til kvotefastsættelser, udstedelse af fiskerilicenser til både grønlandske og udenlandske rederier og fiskere, sikre den daglige drift af fiskeriet samt varierende udviklingsarbejde. Udarbejdelse af forvaltningsplaner i samarbejde med erhvervet er også en del af afdelingens opgaver.
 
Afdelingen er også ansvarlig for bilaterale fiskeriforhandlinger med andre nordatlantiske lande og EU, deltager i kyststatsforhandlinger vedrørende fælles bestande og i en række regionale fiskeriorganisationer som NAFO, NEAFC og NASCO samt nordisk og arktisk samarbejde. 
 
Vi arbejder i et uformelt miljø og løser mange alsidige opgaver både individuelt og i mindre tværgående grupper og ofte i samarbejde med andre offentlige instanser og organisationer. 

Kontakt/information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
afdelingschef Katrine Kærgaard på tlf. + 299 34 5365 eller e-mail: katk@nanoq.gl
 
Ønsker du yderligere information om Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.gl under Job.
 
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 24. juni 2022.
 
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning