Gå til hovedindhold
136

Dette jobopslag er udløbet

Fangst- og Jagtafdelingen i Departementet for Fiskeri og Fangst søger en barselsvikar til en AC-fuldmægtig stilling

Fangst- og Jagtafdelingen i Departementet for Fiskeri og Fangst søger en barselsvikar til en AC-fuldmægtig stilling. Tiltrædelse senest d. 1. juli 2022 eller efter aftale.

Om stillingen
Stillingen er en akademisk stilling med primære arbejdsopgaver inden for forvaltning af kvoterede og ikke-kvoterede fangstarter og servicering af Naalakkersuisoq og Naalakkersuisut.
Da vores organisation er lille, skal du have gode samarbejdsevner og være åben over for nye opgaver, sagsområder og samarbejdskonstellationer. Vi arbejder sammen på tværs i afdelingen med fokus på at løse udfordringer med tæt faglig sparring. Samtidigt har vi et stort personligt ansvar for at løfte egne ansvarsområder.
Hverdagen i afdelingen er til tider hektisk med mange sideløbende opgaver og udfordringer. Du skal derfor være klar til at arbejde selvstændigt med bl.a. forvaltningsopgaver og projekter og samtidigt trives med driftsopgaver.
 
Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt efter kompetencer og kan bl.a. bestå af;

  • Administration og forvaltning af kvoterede og ikke-kvoterede arter
  • At udstede licenser og tilladelser til fangst
  • Opfølgning og monitering af fastsatte kvoter
  • Udarbejdning af forvaltningsplaner og koordinering af bæredygtighedsindsatser
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg til Naalakkersuisoq og Naalakkersuisut
  • Politisk betjening af Naalakkersuisoq for området og det samlede Naalakkersuisut omkring fangstpolitiske spørgsmål.

 
Kvalifikationer:
Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk kandidatuddannelse
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målbevidst
  • Er parat til at tage ansvaret for fremdrift i opgaverne og til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen
  • Har flair for at skabe gode relationer, har en stor arbejdskapacitet og god gennemslagskraft
  • Kan formulere dig præcist i skrift og tale på dansk og engelsk. Beherskelse af det grønlandske sprog i skrift og tale er en fordel, men ikke en betingelse.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Har en fleksibel og imødekommende holdning til både arbejdet og kolleger
  • Det er en fordel, at du har administrativ erfaring, at du har erfaring med at arbejde i et politisk præget miljø, og at du har kendskab til fangstpolitik, forvaltning og det grønlandske samfund.

 
Om afdelingen
Fangstafdelingen varetager den daglige administration og udmøntning af den grønlandske fangst- og jagtpolitik. Fangst og jagt i Grønland har stor politisk bevågenhed med mange modstridende interesser. Netop derfor er det et spændende og udfordrende arbejdsområde.
Afdelingen er ansvarlig for udarbejdelse af indstillinger til kvotefastsættelser, forberedelse af fangstlicenser til personer med erhvervsjagtbevis eller fritidsjagtbevis, sikre den daglige drift af fangst og jagt samt varierende udviklingsarbejder. Udarbejdelse af forvaltningsplaner i samarbejde med erhvervet er også en del af afdelingens opgaver.
Afdelingen er også ansvarlig for bilaterale, regionale og internationale møder med andre nordatlantiske lande og deltager i kyststatsforhandlinger vedrørende fælles bestande og i en række regionale fangstorganisationer som NAMMCO, JCNB, JCPB og IWC. Der arbejdes tæt på de politiske beslutningstagere, og en stor del af arbejdet vil derfor bestå af ministerbetjening og opfølgning på Naalakkersuisuts politik på området.
 
Barselsvikariatet ønskes besat senest 1. juli eller efter aftale.
 
Kontakt/information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
afdelingschef Amalie A. Jessen på tlf. + 299 34 5304 eller e-mail: amalie@nanoq.gl
Ønsker du yderligere information om Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.gl under Job.
 
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 12. juni 2022.
 
Tiltrædelse efter aftale eller senest d. 1. juli.
 
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning