Gå til hovedindhold
135

Dette jobopslag er udløbet

Juridisk tilsynsførende til Tilsynsenheden

Specialkonsulent/juridisk fuldmægtig til Tilsynsenheden

Departementet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked

Tilsynsenheden i Departementet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked søger en selvstændig og erfaren tilsynsførende med juridisk baggrund, til tiltrædelse pr. 1. august eller senest pr. 1. september 2022.
 
For kandidater med de rette dokumenterbare kompetencer, kan stillingen tilbydes som specialkonsulent.

Om Tilsynsenheden:
Tilsynsenheden er en uvildig afdeling i Departementet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, p.t. bestående af en afdelingschef og 4 tilsynsførende. Som juridisk tilsynsførende  vil du blive stedfortræder for Tilsynschefen.

Tilsynsenheden fører to former for tilsyn:
 

  1. Tilsyn med, at kommunerne overholder reglerne i sociallovgivningen og forvalter i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler (Overordnet tilsyn).
  2. Driftsmæssig, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionsområdet

Vi kan tilbyde dig:

  • En arbejdsplads, hvor selvstændighed og beslutningskompetence vægtes højt, og hvor du har god mulighed for at påvirke indholdet af din hverdag
  • Betydelig rejseaktivitet i Grønland, hvor du kan være på rejse i mere end 1 uge ad gangen
  • Et ansvarsfuldt, varieret, udfordrende og spændende job, med mulighed for faglig og personlig udvikling.

Dine opgaver:

  • Tilrettelæggelse og varsling af tilsyn, samt indsamling af data som led i et tilsyn
  • Besøge kommunale forvaltninger, og sociale institutioner
  • Udfærdigelse af tilsynsrapporter, herunder lave indstillinger om påbud og andre reaktioner i forbindelse med et tilsyn.
  • Juridisk rådgivning i forhold til begge former for tilsyn

Vore forventninger:

  • Du er uddannet cand.jur. og har et godt kendskab til forvaltningsret
  • Du har erfaring med lovgivning og andet juridisk arbejde, gerne inden for det sociale- og offentligretlige område
  • Du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Du er omstillingsparat og samarbejdende, med en åben og positiv tilgang til dine kolleger og samarbejdspartnere, og med forståelse for teamwork og tværfagligt samarbejde
  • Du er en moden og selvstændig person, der kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • Du er god til at kommunikere ligeværdigt og anerkendende, og du er god til at forklare komplicerede juridiske problemstillinger til ikke-jurister, både mundligt og skriftligt.
  • Du arbejder struktureret og har fokus på deadlines og kvalitet
  • Du er indstillet på at have en del rejseaktivitet i Grønland, og på at du ofte er væk hjemmefra i mere end en uge ad gangen

Kendskab til det grønlandske samfund, sprog og kultur er en fordel, men ingen betingelse.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Tiltrædelsesdato  
1. august eller senest 1. september 2022

Yderligere oplysninger:

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til Tilsynschef Johan Lund Olsen tlf. 00299 555485/eller sende mail:  jlun@nanoq.gl 

Ansøgningsfrist

20. juni 2022 kl 12

Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart derefter.
 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning