Gå til hovedindhold
170

Dette jobopslag er udløbet

Business controller med interesse for risikostyring og intern kontrol

Har du lyst til at fordybe dig i forretningsprocesser og øje for at spotte risici? Har du sans for detaljen og er du en stærk kommunikator? Så har vi måske dit næste job, da vi i Royal Arctic Line A/S søger en kollega til vores Business Controller team, som tør udfordre nuværende forretningsgange og processer.

Teamet beskæftiger sig med den løbende revision på tværs af hele organisationen, hvor de primære arbejdsopgaver er at vurdere organisationens interne kontrolmiljø, samt være sparringspartner for de enkelte procesejere. Det er inden for dette felt, at vi planlægger, udfører og afrapporterer vores løbende revision og du får en vigtig rolle som bindeled mellem Royal Arctic Line A/S og den eksterne revision.

Dine arbejdsopgaver
To dage er sjældent ens i teamet, og du skal derfor trives med at kaste dig ud i områder, du ikke er hjemmevant i. Dine arbejdsopgaver indebærer bl.a.:

  • • Identificere risici, vurdere processer og teste kontroller
  • • Sparre og samarbejde med organisationen omkring forbedringsmuligheder
  • • Stikprøvevis gennemgang af underliggende dokumentation
  • • Opfølgning af revisionsobservationer
  • • Være med til at fastholde og videreudvikle en høj kvalitet i vores interne kontrolmiljø

Vi forstiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som fx Cand.merc.aud. eller tilsvarende – eventuelt certificeret i COSO. Det kan også være, du har nogle års erfaring fra en lignende stilling, eller revisionsbranchen.

Vi er på udkig efter dig, der:

  • • Er god til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og har styr på detaljerne, uden at miste overblikket.
  • • Du formår at udnytte dine analytiske evner i det praktiske arbejde og at arbejde struktureret med fokus på kvalitet.
  • • Har erfaring med at arbejde med processer, risikostyring og etablering af interne kontroller eller anden kontrolfunktion.
  • • Er god til at samarbejde med andre og er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation. Det får du brug for, når du rapporterer til organisationen, gør komplekst stof let forståeligt for en kollega eller sparrer om et projekt.
  • • Trives med at udfordre eksisterende processer og forretningsgange.
  • • Er fagligt nysgerrig og har lyst til løbende at udvikle dig både fagligt og personligt.

En stilling, der forener faglige ambitioner og privatliv
I jobbet får du gode kolleger at sparre med og en stor kontaktflade, ligesom du vil være i berøring med mange forskellige snitflader inden for risiko og kontroller på tværs af hele organisationen.

I afdelingen venter dig to kolleger og en alsidig hverdag, du selv har stor indflydelse på. For os er det vigtigt, at du ikke kun trives som medarbejder, men også som menneske. Du kan derfor se frem til gode ansættelsesforhold, der blandt andet giver dig stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstid og -sted, så balancen mellem dit arbejds-, og fritidsliv harmonerer.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte General Manager Business Control Flemming Berthelsen på mobil: +4571117112 eller mail: FBE@ral.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tiltrædelse: Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Ansøgninger: Behandles løbende
Samtaler: Afholdes løbende

 

Søg stillingen her