Gå til hovedindhold
196

Medarbejder søges til Boenhed Qinngorput

Medarbejder til Boenheden Qinngorput

Handicap og Socialpsykiatri søger en mødestabil og omsorgsfuld medarbejder til Boenheden Qinngorput. Har du hjertet på det rette sted, og vil du være med til at gøre en forskel for vores beboere, er det lige dig vi står og mangler som vores nye kollega.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer om ugen, primært dag- og aftenvagter samt weekendarbejde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer, i at understøtte vores beboere i deres udvikling.

Boenheden Qinngorput er en af vores større boenheder i Nuuk. Boenheden rummer 21 beboere med psykisk funktionsnedsættelse og misbrug. Beboerne har deres egne lejligheder, og bruger boenhedens to fælleslejligheder til at lave mad og spise sammen samt socialt samvær. Din kerneopgave bliver at hjælpe beboerne til at udvikle deres psykiske, sociale og praktiske færdigheder, således de kan være så selvhjulpne som muligt. Du skal sammen med dine kollegaer støtte beboerne i at leve et godt og indholdsrigt liv, som de selv ønsker det. Udover vores 21 beboere består boenheden af ca. 20 medarbejdere som er sundhedsfaglig uddannede, pædagoger og ufaglærte.

 

Dine arbejdsopgaver:

  • At arbejde med at udvikle beboerne mod højere grad af selvhjulpenhed og øget livskvalitet bl.a. gennem arbejdet med beboernes handleplaner
  • At motivere og understøtte beboerne i hverdagsaktiviteter som fx en gåtur, indkøb, madlavning og lægebesøg
  • At styrke fællesskabet i boenheden gennem samarbejdet med kollegaer, leder og beboere

Opgaverne løses i tæt samarbejde med boenhedens øvrige medarbejdere samt interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder sagsbehandlere, Ikarsarfik, Dronning Ingrids Hospital og kriminalforsorgen.

 

Forventninger til dig:

  • Har erfaring med at arbejde med mennesker, og gerne inden for området
  • Er omsorgsfuld og imødekommende, og ser, at det er vejen til et godt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at udvikle dig selv og vores afdeling, så det gør en betydningsfuld forskel for beboeren

 

Om os:

I denne stilling vil du blive en del af et større fællesskab: Vi er en afdeling, hvor der er otte boenheder, fem bokollektiver, to aktivitets- og samværstilbud samt tre støttekorps fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut.

Vi tilbyder et spændende job i en afdeling som står overfor en stor udvikling. Denne udvikling handler bl.a. om grundig intro til dig som ny medarbejder, løbende sparring og faglige fællesskaber.

Hvis du gerne vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 22

 

Yderligere oplysninger fås hos:

 

Else Kristiansen tlf.nr. 277934, mail: else@sermersooq.gl

 

Straffe- og børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuaffiat (SIK) eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

 

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 311/22 med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

 

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

 

Kommuneqarfik Sermersooq arbejder ud fra en strategi ”Over isen” – fremtid i fællesskab”, som har til formål at sikre en velfungerende organisation, en stærk økonomi, bedre mere effektiv og forhåbentlig billigere service til borgerne. Rammen for vores arbejde er de politiske målsætninger, som er fastsat i samarbejdsaftalen ”Det hele menneske i et forpligtende, nyskabende fællesskab.”

Ansøgningsfrist: 26. maj 2022

Søg denne stilling