Gå til hovedindhold
170

Kantineleder til Dronning Ingrids Hospital, Nuuk

Vi søger en ambitiøs leder med innovative idéer og et køligt overblik. Du skal stå i spidsen for den sunde kantine, der motivere og inspirere til nærende og velsmagende måltider, hvorfor det er vigtigt at du er handlekraftig, kan have mange bolde i luften samt har et godt indblik i og forståelse for ernæring.

Kantinen producerer dagligt morgen- og aftensbuffet til 70 patienter fra patienthotellet, samt frokost bestående af to varme retter, sandwich, smørrebrød og salatbar til ca. 150 gæster.

Der arbejdes ud fra en kostpolitik, der sikre et varieret og lokalt udbud af sund mad lavet fra bunden. Det bliver din opgave, at bringe fortolkningen af denne kostpolitik i spil og sikre at politikken efterleves i praksis. Ud over at servere sunde og nærende retter, tilstræbes at kantinen afspejler sæson og dagligt bringer de grønlandske råvarer i spil.

Din opgave er, udover at deltage i den daglige produktion, at koordinere det daglige arbejde og samtidig sørge for, at der altid er styr på det administrative.

Kantinen har et tæt samarbejde med køkkenet, som dagligt levere den ene af de to varme retter der serveres til frokost. Din nærmeste leder vil være køkkenlederen, der også vil fungere som en tæt sparringspartner for dig i dit daglige arbejde.

Som kantineleder har du følgende opgaver og ansvarsområder:

  • Personaleansvar for 5-6 medarbejdere samt mulighed for at opstarte praktikforløb
  • Koordinering af kantinens arbejde, faglig udvikling og deltagelse i den daglige produktion
  • Koordinering af mødeservering og receptioner
  • Sikre at kantinens udbud lever op til målsætningen om den sunde kantine
  • Udarbejde sæsonbetonede og varierede menuplaner
  • Minimering af spild samt bæredygtig tankegang
  • Ansvar for egenkontrol og kendskab til gældende lovgivninger på området
  • Økonomi
  • Tværfagligt samarbejde med øvrige dele af hospitalet

Faglige kvalifikationer og erfaringer:
Vi forventer at du er en dygtig madhåndværker med ledelseserfaring eller er uddannet professions bachelor i ernæring og sundhed.

Derudover har du:

  • Kendskab til økonomistyring og er ressourcebevidst
  • Fokus på det gode arbejdsmiljø og medinddragelse af teamet i relevante beslutninger
  • En systematisk og omhyggelig tilgang til administrativt arbejde og er kvalitetsbevidst omkring udførelsen af dine opgaver

Personlige kvalifikationer:
Som person er du engageret og har en høj faglig stolthed! Du er nytænkende og ser det som en udfordring at inspirere kantinens gæster med den sunde kantinemad.

Derudover er du:

  • Udadvendt, opsøgende og kontaktskabende
  • Fleksibel, fokuseret og serviceminded
  • Vant til at trives i en travl hverdag med arbejdsglæde og godt humør

Vi tilbyder:

  • Et job med ansvar og stor selvstændighed
  • Brede rammer med mulighed for at sætte dit eget præg på kantinen
  • En arbejdsplads som hele tiden er i udvikling

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

Startdato: 1 juli 2022 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 10 juni 2022

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved Heidi S. Karlsen på tlf. (+299) 34 4660 eller på e-mail: hesi@peqqik.gl

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her:
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Ansøgningsfrist: 10. juni 2022

Søg denne stilling