Gå til hovedindhold
183

Dette jobopslag er udløbet

Departementschef til Departementet Erhverv og Handel

Grønlands Selvstyre søger en erfaren leder til stillingen som departementschef i Departementet for Erhverv og Handel.

Organisationen
Departementet for Erhverv og Handel består af 3 afdelinger, herunder økonomikontor, juridisk kontor samt erhvervsafdeling. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen er ligeledes en del af departementets ressortområde
Departementet er en del af Grønlands Selvstyres centraladministration og varetager myndighedsopgaver inden for områder, som erhvervs- og næringslovgivning, erhvervsfremme og turisme, herunder national turismestrategi. Desuden varetages eksport af is og vand samt administration af is- og vandloven, national handel og forsyning, herunder bankforsyning i bygder og yderdistrikter samt markedsføring af Grønland internationalt. Dette gøres med henblik på en samfundsmæssig bæredygtighed i forhold storskalaindustrien i henhold til konkurrencelovgivning og generel udbudslovgivning samt eksporttilladelser (excl. eksporttilladelser for mineraler i henhold til råstofloven).

Ansvarsområder
Departementschefens hovedopgaver er at varetage den daglige ledelse af departementet sammen med den øvrige ledergruppe samt at rådgive Naalakkersuisoq for Erhverv og Handel inden for departementets ansvarsområde.

Departementschefen har i øvrigt ansvaret for:
• Udarbejdelse af beslutningsgrundlag for den politiske ledelse og implementering af politiske beslutninger med fokus på mål- og resultatopnåelse
• Koordinering af departementets opgaveløsning i forhold til andre departementer, styrelser, underliggende enheder, virksomheder, institutioner og andre aktører, samt være drivkraft for positive samarbejdsrelationer med disse
• Implementering af generelle administrative retningslinjer, procedurer og kvalitetskrav
• Ledelsen af departementet, herunder:

  • Organisationsudvikling og etablering af gode og klare kommunikations- og referenceforhold
  • Personaleadministration og udvikling
  • Aktivitetsplanlægning og ressourceanvendelse
  • Faglig udvikling
  • Fremme gode samarbejdsrelationer i departementet og med eksterne parter

Kvalifikationer
Der vil ved besættelsen af stillingen blive lagt vægt på følgende:

  • Relevant videregående uddannelse samt relevant faglig viden inden for hele eller dele af departementets ansvarsområde
  • Et godt kendskab til og indsigt i det grønlandske samfund samt det grønlandske sprog
  • Et godt kendskab til samspillet mellem Naalakkersuisut, Inatsisartut og kommunerne
  • Gode evner i forhold til at prioritere og arbejde strategisk, udøve indflydelse og skabe resultater
  • Stor ledelseserfaring med arbejde i en politisk ledet organisation samt med ansvar for økonomistyring
  • Evne til at kunne inkludere såvel interne som eksterne aktører i forhold til en effektiv løsning af departementets kerneopgaver
  • Evnen til at styre, koordinere og sikre effektiv gennemførelse af større projekter
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner


Referenceforhold
Departementschefen refererer til Naalakkersuisoq for Erhverv og Handel i spørgsmål vedrørende udmøntningen af Naalakkersuisuts politiske målsætninger inden for departementets område samt den faglige forvaltning og drift af departementet. I spørgsmål vedrørende koordinering af departementets opgaveløsning i forhold til andre departementer, og i spørgsmål vedrørende opfølgningen på generelle administrative målsætninger, retningslinjer, procedurer og kvalitetskrav mv. refererer departementschefen til departementschefen i Formandens Departement.
 

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på åremålsvilkår for 4 år, snarest eller efter aftale. Stillingen er for tiden klassificeret svarende til LR 39/40. Lønnen med åremålstillæg i (LR 39) udgør med faste løndele: 1. april 2021 85.016 kr. pr. md. og årligt  1.020.200 kr. plus pensionsbidrag.

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår: Såfremt ansøger i forvejen er varigt ansat tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige i Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre .

Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse. Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.


Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger og ansøgningsfrist m.m.:
Organisationsplan og beskrivelse af departementets opgaver m.m. kan ses på www.naalakkersuisut.gl.
Rekrutteringen varetages af Speedrecruiters.gl. Ansøgning, cv, eksamensbeviser og andre relevante bilag sendes til Managing Partner Jan Mørch Pedersen på e-mail: jan@speedrecruiters.gl. Udvalgte kandidater skal påregne at gennemgå et testforløb.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til departementschef Hans-Peder Barlach Christensen på hape@nanoq.gl.
Har du spørgsmål vedrørende rekrutteringsprocessen, kan du kontakte Managing Partner Jan Mørch Pedersen på jan@speedrecruiters.gl eller telefon +299 538 708/+45 5431 0600
Ansøgningsfristen er den 1. februar 2022 og kandidater vil blive indkaldt løbende.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning