Gå til hovedindhold
196

Dette jobopslag er udløbet

Direktør til Grønlands energiforsyningsvirksomhed Nukissiorfiit

Vil du være med til at sikre at den offentlige energiforsyning i videst muligt omfang baseres på vedvarende energikilder? Vil du være med til at forbedre økonomien i Nukissiorfiit og sikre høj kvalitet i forsyningen af el, vand og varme? Har du ledelseserfaring på højt niveau og kan du sikre et godt arbejdsklima? Som Nukissiorfiits energidirektør skal du sætte kursen for arbejdet med at skabe en grøn, bæredygtig og omkostningsbevidst forsyning af el, vand og varme overalt i Grønland.

Du vil som energidirektør skulle stå i spidsen for Nukissiorfiit, som varetager den daglige forsyning af el, vand og varme til Grønlands byer og bygder. Der er over en årrække oparbejdet et større renoveringsefterslæb i Nukissiorfiit. Det vil du i samarbejde med ressortdepartementet have ansvaret for at få rettet op på over en kortere årrække, så forsyningen af el, vand og varme bliver mere robust.

Naalakkersuisuts mål er desuden, at energiproduktion baseret på fossile brændstoffer skal erstattes af vedvarende energi i videst muligt omfang. Midlerne er bl.a. vandkraft, vind og sol samt teknologisk optimering af det samlede energisystem. En hovedopgave i den forbindelse vil være at sikre en effektiv opfølgning på Inatsisartuts beslutning om at udvide vandkraftværket til forsyning af Nuuk og bygge et nyt vandkraftværk til forsyning af Qasigiannguit og Aasiaat – med det formål at øge andelen af vedvarende energi i den offentlige energiforsyning til 90 %.

Nukissiorfiit beskæftiger ca. 440 fuldtidsansatte fordelt på landets byer og bygder. Der er ca. 90 medarbejdere på hovedkontoret i Nuuk, hvor den overordnede ledelse og administration er placeret. En række medarbejdere er placeret på energitjenesterne i byerne.

Den ideelle kandidat har:

  • Relevant videregående, afsluttet uddannelse på kandidatniveau
  • Ledelsesmæssig erfaring på både operationelt og strategisk niveau
  • Solid viden om Nukissiorfiits forretningsområder
  • Betydelig økonomisk indsigt og dokumenterede gode resultater med forretningsudvikling og driftsoptimering
  • Evne til at styre, koordinere, prioritere og sikre effektiv gennemførelse af større projekter
  • Forhandlingsstærk og med politisk tæft
  • Gode sproglige evner inden for grønlandsk, dansk og engelsk
  • Gode forhandlings-, kommunikations- og samarbejdsevner.


Vil du vide mere?
Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed. Virksomheden indgår som en del af den offentlige forvaltning i Grønlands Selvstyre, men aflægger regnskab efter særlige regler. Direktøren for Nukissiorfiit refererer til Departementschefen for Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø.

Se mere om Nukissiorfiit på www.nukissiorfiit.gl.

Yderligere oplysninger om stillingen og mulighederne i Nukissiorfiit kan fås ved henvendelse til departementschef Mette Skarregaard Pedersen tlf. +299 529844, e-mail: mesp@nanoq.gl.

Vi tilbyder
En udfordrende og spændende stilling i Grønlands energiforsyningsvirksomhed med mulighed for at påvirke forretning og organisation markant. Stillingen er med fast base i Nuuk.

Ansættelsesvilkår.
Stillingen er for tiden klassificeret/lønfastsat svarende til lønramme 39/40 og besættes på åremålsvilkår for 4 år.

Lønnen med faste løndele i LR 39 udgør  pr. 1. april 2021 månedligt Kr. 84.666 og  årligt kr. 1.015.997 inkl. Pension.

Der vil ske ansættelse på overenskomstvilkår, Hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der dog ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse. Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.


Ansøgning
Ansøgningsfristen er torsdag d. 10. februar 2022 klokken 23.59 grønlandsk tid. 
Tiltrædelsesdato er 1. april 2022 eller efter aftale.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Ansøgere vil skulle gennemgå et testforløb.

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.


Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/jb

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning