Gå til hovedindhold
178

Dette jobopslag er udløbet

Royal Greenland søger kommunikationskonsulent med internationalt perspektiv

Skriver du fremragende? Har du lyst til at arbejde med strategisk kommunikation på tværs af kanaler, i Grønlands største virksomhed? Så er du måske vores nye kommunikationskonsulent.

Hos Kommunikationsafdelingen i Royal Greenland skal du fortælle den gode historie på tværs af landegrænser, og gennem forskellige kommunikationskanaler.

Du skal understøtte vores strategiske budskaber ved at fortælle den gode historie. Du skal formidle historien i lette og forståelige formater til en stor gruppe medarbejdere og medier på tværs af lande, byer og bygder.

Du skal kunne fortælle den gode historie gennem forskellige outputs med målgruppen i fokus. Dertil skal du selv kunne stå for den kommunikative eksekvering, som eksempel ved at skrive og udsende pressemeddelelser, skrive artikler, udarbejde informationsmateriale, billede- og videoproduktion samt SoMe-opslag.

Du vil indgå i et team af fem medarbejdere, som også arbejder proaktivt på at understøtte HR-initiativer i hele organisationen, og som samtidig har stor fokus på at formidle vores initiativer indenfor CSR og bæredygtighed.

Vi har et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor vi vægter samarbejde og teamspirit højt. Derfor er det også vigtigt at du er god til at opbygge relationer med kolleger og samarbejdspartnere.

Om dig
Du har en relevant uddannelse indenfor kommunikation eller journalistik og gerne nogle års erhvervserfaring.

  • Et godt indblik i grønlandske og danske medier.
  • Erfaring med at engagere forskellige målgrupper på sociale medier.
  • Erfaring med at skrive artikler og pressemeddelelser.
  • Erfaring med at drive projekter

Ansøgning
Send ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse til maeg@royalgreenland.com inden den 25. januar. Sammen med ansøgningen må du gerne vedlægge eksempler på artikler eller produktioner som du har været med til at udarbejde tidligere.

Vi forventer at der afholdes løbende samtaler. Vi ønsker at den rette kandidat kan tiltræde hurtigst muligt, eller efter aftale.

For yderligere oplysninger kan du kontakte Koncern kommunikationschef – Masaana Egede på maeg@royalgreenland.com eller på telefon +299 547785.