Gå til hovedindhold
109

Dette jobopslag er udløbet

Hotel Narsarsuaq søger en Natportier

Hotel Narsarsuaq søger en udadvendt og serviceminded natportier.

Din hverdag i Hotel Narsarsuaq
Som natportier bliver du en del af receptionsteamet, som hotellets omdrejningspunkt. Ikke 2 dage er end, og vi kan derfor love dig en spændende hverdag, hvor sund fornuft og overblik skaber rammen for vores fælles succes. Receptionen er døgnbemandet alle ugens dage og året rundt.

 

Arbejdsopgaver
Receptionsarbejdet er et meget alsidigt arbejde, der bl.a. omfatter disse opgaver

·Ind- og ud tjek af hotelgæster

·Besvarelse af korrespondance

·Afgivelse af tilbud, herunder beregning

·Booking af reservationer samt konferencer

·Ansvar for gæsten fra indtjekning til afrejse

·At sikre at information til de øvrige afdelinger vedrørende bestillinger videreformidles

·Optimering af værelsesdrift

·Andre ad hoc opgaver

 

Vi tilbyder
Et godt job med mange udfordringer i en alsidig og selvstændig stilling, hvor du vil have god mulighed for at udvikle dig både personligt, såvel som fagligt. Du vil blive en del af en virksomhed, hvor ikke 2 dage er end, og hvor vi som personale har et unikt samarbejde omkring visionen om at gøre hotellet til ”Ét af Grønlands bedste” hoteller. Desuden bliver du en del af en organisation i rivende udvikling, hvor service og travlhed går hånd i hånd.

 

Om dig:
Du har masser af mod på udfordringer og at yde service er et must for dig. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med bookingsystemet Picasso (dog ikke en nødvendighed). Vi forventer at du taler grønlandsk, dansk og gerne engelsk også. Flere sprog er blot et plus, idet vores gæster kommer fra hele verden.

Som receptionist er du hotellets ansigt udadtil, og du er den første en gæst møder, når de kommer ind ad døren, og det er derfor vigtigt, at du er åben og venlig. Du skal kunne bevare overblikket i travle situationer, for eksempel hvis der pludselig opstår en uventet situation der skaber travlhed. Du skal være klar til at udvise diskretion og pålidelighed for at give gæsterne den bedste oplevelse.

Kan du nikke genkendende til disse kvalifikationer, så har vi den rette stilling til dig nu.

 

Sikkerhedsgodkendelse:
For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes af politiet. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed.

Ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant faglig organisation. Arbejdstiden er 40 timer om ugen med primært nattevagter, men aftenvagter kan også forekomme.

Få mere at vide
Ønsker du at vide mere om eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder Trine Møller Larsen på tmla@mit.gl eller på tlf.: +299 29 29 44.

Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail hr@mit.gl

 

Ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser sendes online via nedenstående link senest d. 15.01.2022.

Vi skal gøre dig opmærksom på at vi ikke modtager ansøgninger på mail.

 

Hotel Narsarsuaq er en nettostyret virksomhed, ejet af Mittarfeqarfiit /Grønlands Lufthavne. Det er et hyggeligt hotel med 80 værelser og x anal senge fordelt på enkeltværelser, dobbeltværelser og familieværelser. Hotel Narsarsuaq driver cafeteria, restaurant, bar, konferencecenter samt lufthavnskiosk og souvenir.

Læs mere på www.hotelnarsarsuaq.gl

Ansøgningsfrist: 15. januar 2022

Søg denne stilling