Gå til hovedindhold
109

Dette jobopslag er udløbet

Royal Arctic Line A/S søger Havnechef til container havnen i Nuuk

Motiveres du som leder af at være tæt på driften og medarbejderne i hverdagen – være en synlig leder og medarbejdernes sparringspartner i hverdagen – og som fysisk er lige der, hvor medarbejderne er?

Så er du måske vores nye havnechef i Nuuk.

På havnen er vores fornemmeste opgave at sikre en optimal produktivitet og sikkerhed når det gælder at opererer vores skibe, pakhus og gate.

Der er tale om en spændende og udfordrende stilling, hvor du får en central rolle i at drive havnekontoret og driften af vores havn. Som havnechef får du en unik mulighed for både at anvende dine ledelsesmæssige og administrative kompetencer kombineret med en stærk faglighed i driften. Du skal kunne motiveres af en afvekslende og spændende hverdag, hvor du både er på kontoret og ude i driften, koordinerer og leder.

Du vil også være ansvarlig for det driftsmæssige budget for havnen samt have ansvaret for den generelle drift på terminalen, pakhus og bygninger og sikre stærkt samarbejde med værksted samt trawlerservice for at sikre driften. Derudover vil du bl.a. også være ansvarlig for ISPS, beredskab, sikkerheds og arbejdsmiljøudvalg.

Ved de ledelsesmæssige opgaver varetager du rollen som personaleleder for havnekontoret og gaten. Her koordinerer og leder du den daglige drift på havnen med fokus på optimal anvendelse af ressourcerne. Du er ikke bange for at udfordre og prøve nye initiativer af. Du respekterer terminalarbejdernes faglighed, ligesom du lytter til deres input og tager disse med i dine overvejelser, således du altid arbejder med medarbejdernes ressourcer, kompetencer så vi sikrer, at vi kan løfte nutidens og fremtidens kerneforretning på havnen.

Vi forventer, at du i din administrative profil:

  • Kan koordinere og samarbejde med alle aktører i vores vigtige logistikopgave
  • Har overblik, er velorganiseret og struktureret
  • Er en habil IT bruger
  • Har erfaring på vagtplansområdet – med fokus på en optimal anvendelse

Som person er du selvkørende og robust.  Du har begge ben på jorden. Du er empatisk og hviler godt i dig selv.

Vi forstiller os, at du kommer fra en lignende stilling hos en privat eller offentlig virksomhed. Maritim baggrund en fordel, men ikke et ufravigeligt krav – vi er åbne, det afgørende er dine ledelsesmæssige og administrative kompetencer og et godt match her.

 

Vi forventer, at du i din ledelsesmæssige profil:

  • Har minimum 3 års ledelseserfaring på operationelt niveau
  • Er synlig som leder
  • Lytter og inddrager medarbejderne
  • Kan være konsekvent og tage ledelseskasketten på, når det er påkrævet
  • Kommunikerer klart og tydeligt

 

Vi tilbyder:
Spændende opgaver inden for driften på Grønlands største containerhavn.

En god og spændende arbejdsplads, samt et godt arbejdsmiljø – med engagerede kollegaer og gode udfordringer.

En markedsorienteret løn med øvrige vilkår, som står mål med jobbet og dine kvalifikationer.

Ansættelse i en stærk organisation, der fokuserer på ledelse, udvikling og dygtiggørelse af medarbejdere.

 

Straffeattest
Alle kandidater skal kunne fremvise tilfredsstillende straffeattest. (skal kun bruges til lederstillinger)

 

Yderligere information:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of International Ports Daniel Danielsen på Tlf: +299 52 39 00 eller på E-mail dand@ral.gl.
 

Tiltrædelse: snarest muligt
Ansøgningsfrist: 15-01-2022
Samtale: Samtaler afholdes løbende i Nuuk/online

 

 

Søg stillingen her