Gå til hovedindhold
107

Dette jobopslag er udløbet

Kan du lide en alsidig arbejdsdag med sygeplejekonsultationer og primært dagvagter?

Vi søger en sygeplejerske kollega pr. 1. januar eller snarest efter aftale. Har du kun mulighed for at komme i et vikariat, så hører vi alligevel gerne fra dig.

 

Qaqortoq regionssygehus fungerer som en læge-skadestue-praksis, og har desuden en sengeafdeling med 18 sengepladser, som er modtagerafdeling af byens ca. 3200 indbyggere (inklusive bygderne).

Du vil være ansat i vores lægeklinik sammen med 2 andre sygeplejekollegaer, hvor du vil arbejde med telefonisk visitering, sygeplejekonsultationer samt skadestuefunktionen.

På samme gang er der lægekonsultationer, hvorfor vi har et tæt samarbejde med dem.

Til regionssygehuset er der tilknyttet 7 bygder, hvor der gives telefonisk vejledning.

 

Regionssygehuset indeholder flere funktioner, der er jordemødre, sundhedsplejersker, fysioterapi, somatisk og psykiatrisk hjemmesygepleje og andet og vi er gode til at samarbejde på tværs af hinanden.

 

Vi vil tilbyde dig

  • At du bliver en del af vores team med 3 sygeplejersker i lægeklinikken
  • At du kommer til at arbejde med sygeplejekonsultationer, visitering samt skadestue
  • At du primært vil arbejde i dagvagter med vagter hver 3. weekend på sengeafdelingen
  • At du vil få god mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt
  • At du får mulighed for oplæring i eks. at tage røntgenbilleder

 

Hvem er du

  • Du har mindst et par års erfaring - gerne med sygeplejekonsultationer
  • Du kan lide at arbejde alsidigt, er fleksibel og selvstændigt
  • Du har en positiv tilgang til at arbejde tværfagligt, da Regionssygehuset i Qaqortoq er et lille sygehus, hvorfor vi vægter det tværfaglige højt.
  • Du er nysgerrig på at arbejde i en anden kultur, hvor at arbejdssproget er dansk.

 

Arbejdstidsnormen i Grønland er på 40 timer ugentligt inkl. weekendvagter hver 3. uge. Derudover bor vores vikarer i samme lejlighedsrække, hvorfor der også er et naturligt godt socialt miljø.

 

Læs mere om byen på www.kujalleq.gl

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl         

 

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)

 

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

 

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Startdato: 1. januar 2022 eller snarest efter aftale

 

Ansøgningsfrist: 28. december 2021, Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Anniita L. Lynge på mail ANLU@peqqik.gl eller telefon + 299 64 22 11 efter kl. 13 dansk tid – Alternativt ved den ledende regionssygeplejerske Inge Kolby Pedersen via mail: IKC@peqqik.gl tlf. + 299 64 22 11 efter klokken 13 dansk tid

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her:
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

Ansøgningsfrist: 28. december 2021

Søg denne stilling