Gå til hovedindhold
109

Dette jobopslag er udløbet

Vice-Lufthavnschef til Ilulissat

Er du en strategisk tænkende ledertype med stort personligt drive og en stærk forretningsmæssig forståelse? Og brænder du for at lære at arbejde med udvikling i en pulserende lufthavn?

Så er det muligvis dig, vi har brug for!

Mittarfeqarfiit søger i fællesskab med Kalaallit Airports en strategisk tænkende og udviklingsorienteret Vice-Lufthavnschef til Ilulissat Lufthavn. Du skal være med til at gøre klar til lufthavnens fremtid og lære at drive lufthavnen sikkert, kundeorienteret og effektivt. Ilulissat Lufthavn er et knudepunkt for Grønlands indenrigsflyvninger i nordregionen. Lufthavnen spiller derfor en helt central rolle i den grønlandske infrastruktur og vil fremadrettet være mange passagerers første møde med Grønland.

Om jobbet
Som den nye Vice-Lufthavnschef vil du komme i lære i at drive og udvikle Ilulissat Lufthavn. Stillingen refererer til Lufthavnschefen. Hensigten med stillingen er at give Vice-Lufthavnschefen en mulighed for ansættelse som Lufthavnschef i den nye internationale lufthavn i Ilulissat, på baggrund af den nuværende Lufthavnschefs kommende pensionering. Vice-Lufthavnschefen skal også fungere som Commissioning Manager for Kalaallit Airports, som indeholder projektarbejde omkring klargøring af den kommende nye Lufthavn Ilulissat. Stillingen refererer vedrørende driften af den nuværende lufthavn til Lufthavnschefen i Ilulissat og vedrørende projektarbejdet til Kalaallit Airports. Ansættende virksomhed vil være Mittarfeqarfiit.

Stillingen omfatter blandt andet følgende oplæringsområder:
·Overordnet medansvarlig for lufthavnsdriften, herunder økonomi og personale.
·Udvikling af forretningen og organisationen, herunder benchmarking og gennemgang af strukturer, processer og funktioner.
·Ledelse af ca. 20 medarbejdere inden for flere fagområder.
·Løbende sparring med direktionen, bl.a. omkring funktioner, der ligger udenom selve lufthavnsydelserne, herunder etableringen af den nye lufthavn.
·Sikre at lufthavnen lever op til nationale og internationale standarder – ikke mindst på safety og securityområdet.
·Kompetenceudvikling af lufthavnens medarbejdere med henblik på at styrke den generelle faglighed, forretningsforståelse og fællesskab.

 

Om dig
Din uddannelsesbaggrund er ikke altafgørende, og det er ikke nødvendigt, at du kommer fra lufthavnsbranchen. Din erfaring vil blive vægtet, og baggrunde fra lignende stillinger i andre brancher kan være lige så relevante. Dog forventer vi, at du har viljen og lysten til at skabe viden nok til at kunne drive og udvikle en kommercielt orienteret organisation i en virksomhed i stor forandring.

Vi leder efter en udadvendt og relations skabende personlighed med stor interesse for at arbejde med og gennem andre mennesker. Du har en stærk forretningsforståelse, tænker langsigtet og har den fornødne tålmodighed til at nå de strategiske mål i et miljø, der både er kommercielt og politisk drevet.

Du er nytænkende, og som leder er du typen, der går forrest med det gode eksempel. Du er en tydelig kommunikator som formår at inspirere dine medarbejdere. Samtidig arbejder du godt selvstændigt og er dygtig til at træffe beslutninger og skabe fremdrift.

Ydermere leder vi efter følgende personlige og faglige kompetencer:
·Du er kundeorienteret med et stærkt økonomisk og forretningsmæssigt mindset.
·Du besidder en høj personlig energi og er god til at effektuere og eksekvere.
·Du er en tydelig leder, som delegerer og motiverer dine medarbejdere.
·Du er ordholden, og din kommunikationsform er klar og tydelig.
·Du er en strategisk og taktisk stærk person, der evner at se potentialerne fremadrettet.
·Du er en moden og robust person med stor selvindsigt og høj beslutningskraft.
·Du formår at skabe gennemsigtighed og har erfaring med at integrere visioner og strategier, så det bliver menings- og succesfuldt for alle.
·Du har et internationalt udsyn og behersker engelsk i skrift og tale.

Forståelse af den grønlandske kultur og tilknytning til Grønland vil vægte positivt. Samtidig vil kendskab til grønlandsk være en fordel, men ikke et krav.

Hvis ovenstående fanger din interesse, og du har lyst til en stor mulighed for at være med til at sætte dit præg på lufthavnsdriften i Grønland samtidig med, at du er med til at udvikle en spændende virksomhed, så er dette helt sikkert noget for dig.

 

Du tilbydes:
En fantastik mulighed for at komme i lære som Lufthavnschef i en virksomhed i konstant udvikling.

Desuden tilbydes følgende:
·Konkurrencedygtige lønforhold.
·Eventuel tiltrædelsesrejse for dig og din familie.
·Bohaveflytning ved tiltrædelse.
·Personalebolig efter gældende regler.

 

Sikkerhedsgodkendelse:
For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes af politiet. Medsend derfor i første omgang udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller på www.sullissivik.gl   

 

Få mere at vide:
Vil du vide mere om eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsdirektør Niels Grosen på tlf. + 299 38 26 01.

Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på hr@mit.gl . Få yderligere information om Mittarfeqarfiit på www.mit.gl

 

Ansøgning:
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser sendes online via nedenstående link senest onsdag den 30. december 2021. Alle henvendelser behandles fortroligt. Samtaler afholdes løbende.

 

Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail.

 

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 46 helikopterflyvepladser i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere end 800.000 passagerer om året. Med ca. 400 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.

Mittarfeqarfiit er kåret som årets aktive arbejdsplads i 2017 og 2021.

Ansøgningsfrist: 30. december 2021

Søg denne stilling