Gå til hovedindhold
106

Institut for Læring søger studieadjunkter/-lektorer eller adjunkter

Institut for Læring søger 6 studieadjunkter/-lektorer eller adjunkter til undervisning i en række fag, gerne i kombination med andre fag til ansættelse 1. februar 2022 eller efter aftale.

Institut for Læring er en forskningsbaseret institution der uddanner lærere på en professionsrettet bacheloruddannelse. Der er en undervisergruppe på omkring 25 undervisere og omkring 180 studerende.

Vi søger en række undervisere der brænder for at ruste vores studerende til at varetage rollen som folkeskolelærere i Grønland samt styrke det eksisterende lærerkorps i Grønland gennem relevante efter- og videreuddannelser.

Vi søger en række lærere med følgende fag eller fagkombinationer: dansk, engelsk, grønlandsk, pædagogik, naturfag med fokus på fysik/kemi samt mad og sundhed.

Arbejdsopgaver:

  • Varetage undervisning af lærerstuderende samt lærere på efter- og videreuddannelser
  • Løbende udvikling af undervisningsfag
  • Udvikle fagets didaktik
  • Udvikling af undervisningsmaterialer i faget
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med øvrige fagteams på læreruddannelsen
  • Gennemføre udviklings- og/eller forskningsprojekter, alene og i samarbejde med kolleger og med folkeskolen
  • Indgå i projekter rettet mod udvikling af læreruddannelsen og efter- og videreuddannelserne
  • Evt. forskning jf. kvalifikationer.

Vi tilbyder

  • Et arbejdsmiljø i rivende udvikling, hvor der tilstræbes balance mellem selvstændighed og teamwork i arbejdsopgaverne
  • Et levende undervisningsmiljø med engagerede og motiverede kolleger
  • Et aktivt forskningsmiljø med masser af faglige og pædagogiske udviklingsmuligheder.

Følgende kvalifikationer og kompetencer vægtes:

  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund på minimum kandidatniveau, og gerne Ph.d
  • Du har undervisningserfaring
  • Du har erfaring med at arbejde med et alment didaktisk og professionsrettet sigte
  • Du har indsigt i nyere forskning internationalt med fokus på læreruddannelse og folkeskole
  • Du kan anvende medier i din undervisning
  • Du kan varetage store dele af fagenes kompetencer, viden og færdigheder. 

Ansættelsesperioden på studieadjunkt-niveau er 6 år med mulighed for 2 års forlængelse. Herefter kan den ansatte efter positiv lektorbedømmelse overgå til en fast stilling som studielektor.

Ansættelse som studielektor kan finde sted under forudsætning af en positiv lektorbedømmelse inden ansættelse eller såfremt ansøger har opnået studielektorbedømmelse indenfor fagområdet andet steds.

Ansættelsesperioden på adjunkt-niveau sker normalt for en periode på 4 år med mulighed for 2 års forlængelse. Herefter kan den ansatte efter positiv lektorbedømmelse overgå til en fast stilling som lektor.

Adjunkt med ph.d. forløb:  Ansættelse kan ske som adjunkt for en periode af indtil 6 år såfremt der ved ansættelsen aftales at ph.d.-forløb indeholdes i adjunktperioden. Det er en forudsætning for ansættelse som adjunkt med ph.d.-forløb, at gældende forudsætninger for indskrivning til ph.d.-studiet er opfyldt.

Bedømmelse og ansættelsesprocedure.
Bedømmelse af ansøgerne sker ved et sagkyndigt bedømmelsesudvalg efter gældende regler. Ansøgerne vil efter ansøgningsfristens udløb blive orienteret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget. Udvalget behandler de indkomne ansøgninger og afgiver indstilling til institutleder (eller rektor), som derefter indkalder kandidat/kandidater til samtale.

Bedømmelsesudvalgets indstilling i sin helhed vil blive tilsendt til samtlige adjunkt ansøgere. Ansøgerne må ikke offentliggøre indstillingen medmindre der indhentes samtykke fra alle ansøgere.

Kontakt/information:
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Institutleder Britta Lohmann på tlf. + 299 385702.  Ønsker du yderligere information om Grønlands Universitet, kan du læse mere på www.uni.gl 

Om Ilisimatusarfik.
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 og har pt. 10 forskellige uddannelser inkl. tilbud om enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau.
Ilisimatusarfik er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling. 
Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og
universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.

Ilisimatusarfik består af 4 institutter:  

  • Institut for Kultur, Sprog og Historie
  • Institut for Læring med læreruddannelse, videreuddannelse af folkeskolelærere
  • Institut for sygepleje og Sundhedsvidenskab med sygeplejerskeuddannelsen
  • Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik 

Om Fællesadministrationen:
Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik og i Ilinniarfissuaq. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes.
Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning