Gå til hovedindhold
104

Forsker/Seniorforsker i oceanografi til Grønlands Klimaforskningscenter

Forsker/seniorforsker i oceanografi

Grønlands Klimaforskningscenter ved Grønlands Naturinstitut inviterer ansøgere med en tværfaglig baggrund i oceanografi til en stilling som forsker/seniorforsker inden for forskningsfeltet fysisk/kemisk/biologisk oceanografi.

Grønlands Klimaforskningscenter søger en tværfaglig oceanograf, der kan skabe forskning på tværs af afdelingens ansatte samt inden for Grønlands Naturinstitut og den internationale geofysiske og biologiske forskningsverden.

Grønlands Klimaforskningscenter er ansvarlig for flere tværfaglige programmer inden for langtidsmonitering og -forskning i fysiske og biologiske parametre i fjorde og havområder i Grønland. Ved siden af forskningsaktiviteterne udvikler og tilbyder centret uddannelsesprogrammer og bidrager med forskningsbaseret rådgivning til de grønlandske myndigheder.

Stillingen henvender sig til ansøgere med en internationalt anerkendt forskningsbaggrund og viden om de grønlandske havområder og økosystemer. Den udvalgte kandidat vil skulle være med til at udvikle centrets fremtidige strategi og tværfaglige forskningsprojekter i grønlandske farvande. Kandidaten vil skulle indgå i en international gruppe af forskere, der udfører omfattende forskning inden for havøkologi og fysisk oceanografi med det formål at forstå økosystemernes naturlige variationer og reaktioner på menneskelig påvirkning i Arktis. 

Ansvarsområder
Kandidaten vil skulle

  • være ansvarlig for Grønlands Klimaforskningscenters tværfaglige oceanografiske samarbejde
  • deltage i indsamling af forsknings- og moniteringsdata i grønlandske fjorde og tilstødende havområder
  • analysere og rapportere feltdata samt yde forskningsbaseret rådgivning til myndigheder
  • anvende og kommunikere forskningsresultater
  • bidrage til udviklingen af nye interne og eksterne tværfaglige forskningsprojekter
  • producere videnskabelig viden på internationalt niveau
  • deltage i internationale videnskabelige organisationer og netværk, f.eks. ICES og WGOH.

Kvalifikationer
Den udvalgte kandidat har en ph.d. i oceanografi eller tilsvarende og har dokumenteret erfaring inden for oceanografisk forskning og monitering i Grønland.

I vurderingen af kandidater vil der blive lagt særlig vægt på

  • tværfagligt forskningspotentiale og visioner inden for forskningsområdet oceanografi i Grønland
  • evne til at anvende, promovere og kommunikere forskningsresultater
  • videnskabelig produktion på internationalt niveau
  • evne til at tiltrække finansiering til forskningsområdet
  • evne til at bidrage til udviklingen af Klimaforskningscentrets interne og eksterne samarbejde.


Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt afdelingschef Mie Winding, miwi@natur.gl, +299 361238

Ansøgningsfrist: 15. december 2021

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning