Gå til hovedindhold
104

KTI, Jern- og Metalskolen i Nuuk søger en faglærer til elektriker uddannelsen

GENOPSLAG
 

KTI, Jern- & Metalskolen søger en faglærer til Elektriker uddannelsen

Er du klar til nye udfordringer og vil du have en oplevelse for livet?
Så skal du være Tech College Greenland´s  nye underviser og kollega på elektrikeruddannelsen i Nuuk.
 
Vi søger en elektriker eller installatør med lyst til at undervise fremtidens elektrikere og give dem en personlig og faglig ballast. En underviser der har evnen til at fange og engagere vores elever og kursister. En kollega der er engageret, teamorienteret og udadvendt.

Opgaver
Du skal sammen med dine kolleger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningen på uddannelsen. Vi udbyder grundforløb og hovedforløb H1 i faget her i Grønland. Det videre skoleforløb tager eleverne til Danmark og derfor forgår undervisningen hovedsageligt på dansk.
Du bliver en del af en skole, der imødekommer de ønsker og behov, som vi ser på det grønlandske arbejdsmarked og blandt dem, der søger uddannelse.
Elektrikeruddannelsen på KTI drives af engagerede kolleger. I teamet har vi fokus på at skabe en rød tråd i undervisningen og sikre, at alle lever op til en meget høj undervisningsstandard. Vi brænder for, at vores elever flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.

Profil
Vi forventer, at du:

  • har en uddannelse som elektriker, installatør eller tilsvarende dokumenterede kvalifikationer, der har relevans for elektrikeruddannelsen
  • har interesse for at undervise og vejlede, og har lyst til at dele din viden med eleverne
  • er rimelig fortrolig i omgang og anvendelse af digitale medier
  • har kendskab til love og regler i faget– og er interesseret i at holde dig opdateret
  • gerne erfaring med netværk og alarmer
  • som fagperson er fagligt og teknisk nysgerrig
  • som person er udadvendt, udviklingsorienteret og har lyst til sammen med teamet at give den gas for at levere KTI´s kerneopgave: Den bedste undervisning til elever og kursister

Du skal gerne have flere års relevant erhvervserfaring inden for faget.  

Vi tilbyder
KTI tilbyder dig en arbejdsplads med gode rammer for udvikling, personligt som fagligt. Hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere den undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.
Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger, og som en del af din kompetenceudvikling betaler vi for, at du får en pædagogisk grunduddannelse (PG), som foregår i arbejdstiden og ofte i andre byer på kysten i Grønland. Uddannelsen giver samme kompetencer som den danske PG.
 
 Ansøgningsfrist: 3. december 2021.
Tiltrædelsesdato: 1. januar 2022 eller efter aftale.
 
Vi ønsker, at ansættelsesforholdet indledes med en 3 måneders prøvetid.
  
Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til Uddannelseschef Ole Pedersen på telefon +299 348600 eller e-mail ojp@kti.gl. Se også vores hjemmeside på www.kti.gl.
 
 

KTI - Tech College Greenland er den Grønlandske tekniske skole. Vi udbyder uddannelser i flere retninger, Nuuk afdeling - Auto, Marine, skibsmontør, smed, terminal og elektrikeruddannelserne. Sisimiut afdeling – Bygge og anlægs, råstofuddannelserne. Desuden er GUX Sisimiut en del af KTI
Nuuk er hovedstaden i Grønland, vi er ca. 18.000 indbyggere. Her er alt hvad livet kan begærer, biograf/ kulturhus, caféer og restauranter. Massere af fritidsaktiviteter, moderne folkeskoler og dagtilbud. Alt hvad en moderne hovedstad tilbyder og så har vi en enestående og ubeskrivelig natur lige i baghaven.



Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning