Gå til hovedindhold
119

Køkken- og Serviceleder til Plejehjemmet Qupanuk, Sisimiut

Vi søger en madglad kok, ernæringsassistent eller lignende til en nyoprettet stilling som Køkken- og Serviceleder, herunder rengøring og vaskeri, der vil gå foran og håndtere mange forskelligartede opgaver og udfordringer indenfor madproduktion, ernæring, indkøb, planlægning og udvikling. Som køkken- og serviceleder skal du være frisk på at tage en andel i madproduktionen for 43 beboere samt omkring 20-25 ældre borgere (madudbringning) sammen med 6 engagerede køkkenmedarbejdere, heraf 4 ernæringsassistenter, og have ansvar for rengøringen og vaskeriet sammen med 6 rutinerede medarbejdere i rengørings- og vaskeriteamet. Plejehjemmet har gennemgået en stor udvikling i de seneste par år, og du får en central rolle, hvor du sammen med øvrige ledelse og medarbejdere vil være en aktiv og central del af den fortsatte udvikling af plejehjemmet.

Som køkkenleder får du ansvar for kost- og menuplanlægning, herunder indkøb, egenkontrol og du bliver ansvarlig for eget drift- og lønbudget. Du kan organisere og strukturere arbejdet i køkkenet og holde fokus på et godt arbejdsmiljø samt varetage arbejdstidsplanlægningen. Du har erfaring med mad lavet fra bunden og kan reducere madspild.

Rengøring har stor betydning for alle både af hensyn til livskvalitet og forebyggelse af smitte. Som leder af rengøring og vaskeri får du ansvar for at sørge for, at vi overholder gældende regler og kvalitetsstandarder.

Som leder er du løsningsorienteret, stabil, tydelig og synlig, går forrest og har samtidig har øje for, at bagtroppen følger med. Du har en åben, involverende og anerkendende tilgang i relation til medarbejdere, samarbejdspartnere, beboere og deres pårørende og kan rumme at forholde dig til menneskers forskelligheder. Du har erfaring med vagtplanlægning og administrativt arbejde, som udgør omkring 40% af stillingen, og du forstår vigtigheden af god kommunikation. Arbejdssproget er grønlandsk og dansk

På Plejehjemmet Qupanuk vægter vi trivsel og det gode liv. Du kan læse mere om os på https://www.qeqqata.gl/emner/borger/familie_pleje_omsorg/aeldre/plejehjem_qupanuk?sc_lang=da.

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold, aflønnes som afdelingsleder efter Naalakkersuisut og Atorfillit Kattuffiat/ AK om funktionsoverenskomst for ansatte i Grønlands Selvstyre og de Grønlandske Kommuner. Feriefrirejse hvert andet år for dig og din familie.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler. Der ydes bohave- og tiltrædelsesrejse for dig og din familie, såfremt du ikke allerede er bosat i Sisimiut.

Trivsel- og Sundhed
Ansatte i Qeqqata Kommunia tilbydes gratis motion i byens motionscenter.

Tiltrædelse snarest eller efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved at rette henvendelse til Plejehjemsleder Peter Mattaaq på tlf.: 86 73 50 eller mail: pema@qeqqata.gl eller Souschef QUPANUK Annette Eriksen på tlf.: 867351, mail: aner@qeqqata.gl

Ansøgning bilagt relevant eksamenspapir, CV, udtalelser skal medsendes via Kommunens hjemmeside.

Ansøgningsfrist: 30. november 2021