Gå til hovedindhold
111

Dette jobopslag er udløbet

Analytiker til Grønlands Politi

Nuuk, Grønlands Politi

Vil du arbejde med spændende data- og økonomiopgaver i et unikt miljø? Så har du chancen nu.

Grønlands Politi søger en analytiker til økonomiafdelingen.

Vi tilbyder dig muligheden for at spille en vigtig rolle i drift og udvikling af vores økonomistyring. Til gengæld forventer vi at du har mod på en opgave, hvor god dataanalyse og økonomiforståelse spiller en ligeså stor rolle som gode menneskelige relationer.

OM JOBBET OG ARBEJDSPLADSEN
Grønlands Politi er Rigsfællesskabets største politikreds. Vi er fordelt over hele Grønland og skal kunne løse alle former for politiopgaver. Løsningen af disse kræver at der er styr på økonomi og ressourcer, og det er her, du kommer ind i billedet.

Du bliver placeret under økonomiafdelingen, hvor du i samarbejde med økonomichefen kommer til at arbejde målrettet på at opbygge skarp ledelsesinformation, der understøtter og forankrer kredsens beslutninger og rapporteringer i fornuftige økonomiske rationaler. Derudover kommer du til at have den primære rolle i styring af kredsens budget, der er bundet op på såvel almindelige politiopgaver som opgaver, der relaterer sig til særlige udfordringer i Grønland.

Du skal gerne have en videregående økonomisk eller samfundsfaglig uddannelse (cand.merc., cand.scient.pol. eller tilsvarende).

Det er nødvendigt at du er erfaren bruger af Excel. Det er vigtigt at du har en solid økonomiforståelse og gerne har erfaring med at arbejde i et økonomisystem som Navision, SAS eller tilsvarende. Derudover er det ønskeligt, hvis du har erfaring med at arbejde i et Business Intelligence system.

Du får et spændende og krævende ansvarsområde, og du vil skulle løse dine opgaver med en høj grad af selvstændighed, men ligeledes i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere på tværs af hele organisationen, herunder mange medarbejdere, der ikke har økonomifaglig baggrund. Derfor er det vigtigt at du har mod på en at indgå i en udadvendt rolle, hvor opbygning af gode relationer og formidling af din viden er en afgørende del af jobbet.

Til gengæld tilbyder vi et arbejdsmiljø fuld af dialog og godt humør. Vi hjælper hinanden på tværs af fagopgaver og nyder ledelses fulde tillid til vores opgaveløsning.


AT ARBEJDE I NUUK
Arbejdet er placeret i Grønlands hovedstad Nuuk. En by, der byder på et væld af muligheder for flotte naturoplevelser. Der vil være mulighed for vandreture i fjeldet, fisketure, sejlture til isfjorden og om vinteren også skiløb og nordlys. Du vil komme til at se hvaler, rensdyr, havørne, sæler og indlandsis. Du vil derudover opdage at der er et varmt og rigt socialt miljø, hvor det er nemt at falde til og få nye venner samt deltage i mange forskellige kulturelle og sportslige aktiviteter.

Ansættelsesforhold

Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau, kvalifikationer og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.
Du vil kunne få anvist en personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til. Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til de enhver tid gældende regler herom. Såfremt du er bosat i Nuuk, stilles der ikke vakantbolig til rådighed.

Dit arbejdssted bliver Grønlands Politi, Hovedstationen, Imaneq 22, 3900 Nuuk.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt

Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Hvis du har spørgsmål vedr. stillingens indhold, ansættelsesvilkår eller andet, er du velkommen til at kontakte til Økonomichef Morten Vestergaard-Madsen på +299 567318 eller på mail MVE020@politi.dk. Ønsker du at vide mere om politiet generelt, så besøg vores hjemmeside www.politi.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du vedlægge en motiveret ansøgning og et CV ved hver stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Såfremt du måtte have interesse i at vide yderligere om stillingen eller vilkår, er du velkommen til at kontakte Økonomichef, Morten Vestergaard-Madsen på tlf.nr. +299 567318.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 1. december 2021

Søg stillingen