Gå til hovedindhold
104

Dette jobopslag er udløbet

Projektleder Seniorrådgiver – baneanlæg

Har du stærke kompetencer inden for storskalaprojekter, anlægsarbejde og installationer?  Brænder du for at arbejde i bygherrerollen inden for bygherreleverancer og anlægsarbejder – så er du muligvis vores nye kollega

 

Kalaallit Airports Holding A/S ønsker, til sine anlægsaktiviteter som bygherrer for de kommende lufthavne, at øge fokus på projektstyring og -fremdrift inden for baner og installationer. Vi søger derfor en seniorrådgiver til varetagelse af bygherrerollen for dette projektområde. 

 

Generel jobbeskrivelse
Som Seniorrådgiver i Kalaallit Airports Holding A/S indgår du i vores anlægsteam, hvor der både arbejdes specialiseret og tværfagligt med de mangeartede opgaver omkring lufthavnsprojekternes udførelse og idriftsættelse.  Du vil i dagligdagen indgå i Anlægsafdelingen og referere til Anlægschefen.

 

Vores hovedkontor er placeret i Nuuk, hvor Seniorrådgiveren få sit primære arbejdssted.  Der må forventes en del rejseaktivitet i forbindelse med tilsynsrejser til samtlige projektlokaliteter.

 

Kalaallit Airports Holding A/S er en offentligt ejet virksomhed, som skal bygge, eje og drive Grønlands tre nye lufthavnsprojekter, i henholdsvis Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq.  Kompleksiteten i vores projekter gør arbejdsopgaverne udfordrende og alsidige.  Dagligdagen byder på bredt tværfagligt arbejde, både overfor rådgivere, myndigheder og entreprenører.

 

Primære arbejdsopgaver/ kompetencer:

·       Bygherrerolle ifm. opgaver inden anlægsarbejde – særligt installationer i lufthavne.

  • Koordinere opgaver mellem og løbende dialog med byggeledelse og øvrige rådgivere relateret til anlægsprojektet.
  • Gennemførelse og koordinering af bygherreleverancer
  • Kendskab til det digitale byggeri.  Byggeweb og RamRisk anvendes på projekterne.
    • Sikre at de kontraktuelle forhold overholdes af samarbejdspartnere og entreprenør.
    • Opfølgning på og tilsyn med den leverede kvalitet i de enkelte anlægsprojekter, den leverede entreprenørydelse, den leverede tilsyns-/ byggeledelsesydelse og evt. opstramning om nødvendigt.

Din profil
Der lægges stor vægt på mangeårig erfaring med projektledelse- og styring inden for installationer. Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være eksempelvis ingeniør, installatør eller lignede, hvor professionel projektledelse indenfor byggeriet/anlægsarbejder har været en benyttet arbejdsform.

Da vi er en lille organisation, hvor forventningerne er høje fra både politisk og offentlighedens side, er det vigtigt, at du kan trives og kan begå dig i et alsidigt miljø med en dagligdag i højt tempo.

Du skal have et godt overblik, på en arbejdsplads hvor rådgiversamarbejde og tværfaglig opgaveløsning udgøre en stor del af hverdagen, som skal gå op i en højere enhed for at sikre behørig fremdrift af baneanlæggende i de kommende lufthavne.

Du skal være stærk skriftlig på både dansk og engelsk, da en stor del at arbejdet består i afrapportering, dokumentation og videreformidling overfor samarbejdspartnere og direktion.

 

Vi forventer derfor at du:

  • Har minimum 10 års erfaring indenfor projektledelse og installationer for anlægsarbejde
  • Har indgående erfaring med kvalitetssikringsarbejde og dokumentation på højt niveau
  • Har indgående erfaring i at samarbejde med bygherrerådgivere, rådgivere og entreprenører, herunder i rollen som tilsynsførende.
  • Er daglig bruger af Office pakken, har kendskab til tegningsgennemgang og lignende it-systemer
  • Har kendskab til byggeweb og RamRisk
  • Er udadvendt, engageret, fleksibel og åben for nye ideer
  • Kan begå dig på engelsk på skrift og i tale

 

Vi tilbyder: 
Aflønning i overensstemmelse med stillingens krav, på individuelle vilkår. Ferie mv. optjenes og afvikles i henhold til den grønlandske ferielov.

 

Det er en betingelse for ansættelsen, at Seniorrådgiveren vil kunne gennemføre en sikkerhedsgodkendelse og baggrundskontrol med tilfredsstillende resultat både i forbindelse med ansættelsen og i hele ansættelsesperioden. Baggrunds­kontrollen sker på baggrund af et check af billed-id, straffeattest for de forudgående 5 år samt et check af beskæftigelse, uddannelse og eventuelle afbrydelser i mindst de forudgående 5 år.

 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Anlægschef Erlingur Leifsson på telefon +299 55 25 95.

 

Send din ansøgning vedlagt CV og relevante eksamenspapirer/certifikater til Anlægschefen via mail til ejl@kair.gl  senest søndag den 28. november 2021.