Gå til hovedindhold
114

Dette jobopslag er udløbet

Medarbejder til socialpædagogisk arbejde til Kriminalforsorgen i Grønland

Vil du være en del af et banebrydende og landsdækkende projekt i Grønland, kan du motivere andre, og er du en aktiv igangsætter? Så er du den vi søger til en pædagogisk indsats i Kriminalforsorgen i Grønland, i anstalten i Nuuk.

Kriminalforsorgen i Grønland gennemfører i øjeblikket tiltag for personer dømt for seksualkriminalitet i Anstalten i Nuuk. Tiltaget er en del af en den tværgående indsats for at styrke indsatsen over for udsatte børn og unge i Grønland efter anbefalinger fra en grønlandsk-dansk arbejdsgruppe. Tiltagene forventes i fuld drift fra 2023 og består bl.a. af

  • oprettelse af 8-12 behandlingspladser i den åbne del af Anstalten i Nuuk, med et fokuseret og struktureret afsoningsmiljø, hvor de dømte gennemgår et særligt udviklet motivationsforløb.

 

Du vil have et særligt fokus på at støtte og motivere de indsatte, som deltager i motivationsforløbet, i tæt samarbejde med anstaltsbetjente, lærere, socialrådgiver og psykolog. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i at udvikle, tilrettelægge og afvikle pædagogiske aktiviteter på afdelingen såsom motion, beskæftigelse, planlægning af fritidsaktiviteter på anstalten, madlavning og andre praktiske opgaver, sammen med de indsatte.

Du bliver en del af et tværfagligt team som vil opnå en unik viden om motivering og håndtering af seksualkriminelle. Al personale modtager undervisning og kompetenceudvikling i relation til målgruppen, og der er løbende fokus på projektet.

Der er plads til 8-12 indsatte på afdelingen, som skal følge et fast ugeprogram. Afdelingen er placeret i anstaltens åbne afsoning. Til afdelingen er knyttet grupperum, et køkken samt flere mindre lokaler. Der er direkte udgang til et stort gårdareal og den grønlandske natur ligger lige på den anden side af hegnet. Anstalten i Nuuk råder ligeledes over gymnastiksal og boldbane, som også kan anvendes af afdelingen.

Vores forventninger
Vi forventer, at du:

·       Er uddannet socialpædagog, eller har lign. relevant uddannelse

·       Har erfaringer fra arbejdet med udsatte voksne

·       At du er stærk i at udvikle meningsfulde relationer til en til tider udfordrende klientgruppe

·       Er indstillet på, at livet i en anstalt er bygget op om orden og sikkerhed - med de muligheder og begrænsninger dette giver

·       Er robust, så du kan sætte sunde, tydelige grænser og føle dig tryg ved at blive udfordret af en til tider vanskelig klientgruppe

·       Har gode samarbejdsevner, så du kan indgå kvalificeret i løsningen af opgaverne sammen med de øvrige faggrupper i anstalten

·       Kan arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret i forhold til udførelse af daglige arbejdsopgaver

·       Har stor rummelighed og tålmodighed og kan bevare overblikket i en ofte omskiftelig hverdag

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på relevant overenskomst eller individuel kontrakt såfremt du ikke er omfattet af en overenskomst. Løn og tillæg er efter uddannelse og erfaring.

 

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen i Grønland.

 

Arbejdstiden er på 40 timer om ugen. Arbejdsstedet er anstalten i Nuuk. Du vil referere til anstaltslederen i Nuuk.

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler. Der ydes tiltrædelsesrejse for dig og din familie, såfremt du ikke allerede er bosat i Nuuk.

 

Der ydes feriefrirejse efter gældende regler.

 

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chef for Fuldbyrdelse og Sikkerhed, Tina Dam, på mail: tid@krfo.gl eller telefon +299 34 75 02/520148.

Ansøgningen
Ansøgning med kopi af dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring sendes senest den 29. november 2021 til hr@krfo.gl.

Kriminalforsorgen i Grønland opfordrer alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund mv. til at søge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgere skal give samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.