Gå til hovedindhold
142

Grønlands Politi søger en administrativ medarbejder til Driftssektionen i Nuuk

Kunne du tænke dig at indgå i et stærkt team og arbejde med administrative opgaver tæt op ad politiet virke inden for efterforskning, sagsstyring og anklagervirksomhed? Så kan det være, at Driftssektionen i Nuuk er noget for dig!

 

Om stillingen:
Stillingen er placeret i Driftssektionen, under Beredskabsafdelingen i Grønlands Politi, og er geografisk placeret i hovedstaden Nuuk.

 

Som administrativ medarbejder i Driftssektionen bistår du med løsning af den administrative del af den samlede opgaveportefølje i sektionen. Dine væsentligste arbejdsopgaver bliver koordinering af retsmøder, administrativ færdigbehandling af afgjorte kriminalsager, arkiv og øvrig administrativ understøttelse af sektionens politi- og anklagerfaglige opgaver.

 

Om dig:
Vi forventer, at du er selvstændig, engageret, struktureret og har fokus på rettidighed og kvalitet. Vi forventer samtidigt, at du er omstillingsparat og har et godt helhedssyn, da dine opgaver er en del af den samlede opgaveløsning i sektionen og da du vil opleve at være med til en løbende justering og optimering processerne. Da du bliver en del af et mindre team, er det endvidere vigtigt at du har gode samarbejdsevner.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau, kvalifikationer og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

 

Du vil kunne få anvist en personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til.

Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til de enhver tid gældende regler herom. Såfremt du er bosat i Nuuk, stilles der ikke vakantbolig til rådighed.

Dit arbejdssted bliver Grønlands Politi, Hovedstationen, Imaneq 22, 3900 Nuuk.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingens indhold, ansættelsesvilkår eller andet, er du velkommen til at ringe til leder af Driftssektionen Jan Geisler, fg. pk. på mail JKG002@politi.dk

 

 

Ønsker du at vide mere om politiet generelt, besøg vores hjemmeside www.politi.dk hvor du også uploader din ansøgning.

 

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfrist:
Frist for indsendelse af ansøgning er fredag den 18. oktober 2021

 

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

 

GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi tryghed