Gå til hovedindhold
131

Dette jobopslag er udløbet

HR-koordinator til Grønlands Handelsskole

Grønlands Handelsskole er en velfunderet og dynamisk uddannelsesinstitution, som udbyder et bredt udsnit af uddannelser inden for det erhvervsfaglige område. Vi går en spændende fremtid i møde med mange nye tiltag i støbeskeen. Derfor leder vi netop nu efter vores nye HR-koordinator.

Er du stærk til administration? Kan du give ledelsen, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere en imødekommende, effektiv og korrekt betjening? Så er det dig, vi søger.

Dine opgaver…
Arbejdsopgaverne som HR-koordinator er varierede og kræver, at du er serviceminded og kan samarbejde på tværs af faglige grænser. Du vil have daglig kontakt til ledelsen, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere, med administrationschefen som nærmeste overordnede

Arbejdsopgaverne omfatter

  • Rekrutteringsadministration
    • Udarbejdelse og indrykning af stillingsopslag
    • Ansøgningshåndtering
    • Planlægning af pre- og onboarding, herunder til- og fratrædelsesrejser, bohaveflytning m.m.
  • Personaleadministration
    • Ajourføring af medarbejderregistret (vi arbejder med HR-værktøjet Freshteam)
    • Rådgive områdelederne i personalemæssige forhold m.m.
  • Udvikling og vedligeholdelse af leder-/medarbejdermaterialer (f.eks. personalehåndbog)
  • Udvikling og vedligeholdelse af arbejds- og procedurebeskrivelser
  • Administration af MUS, trivselsundersøgelser m.m. i samarbejde med ledelsen
  • Overblik og koordinator omkring HR-aktiviteter, årshjul mv.
  • Ad-hoc opgaver, også inden for andre områder f.eks. elevadministration


Arbejdet kræver, at du trives med at arbejde på tværs af afdelinger samtidig med, at du kan bevare overblikket over detaljekrævende opgaver. Da vi i afdelingen varetager mange forskelligartede opgaver, er der brug for en person, der er fleksibel og gerne giver en hånd med, hvor der er brug for hjælp.

Vi ønsker en ansøger:

  • Med en relevant erhvervs- eller videregående uddannelse indenfor administration eller lignende, og meget gerne have erfaring med personaleadministration.
  • Der kan arbejde selvstændig, sammen med andre, er struktureret og detaljeorienteret.
  • Med gode IT-kundskaber og er en erfaren bruger af Office-pakken.
  • Med gode kommunikations- og formuleringsevner på både grønlandsk og dansk, dette vægtes højt.
  • Som er en dedikeret holdspiller, som vil arbejdspladsen og relationerne med kollegaerne, samt at du trives i et dynamisk og fleksibelt miljø.


Vi tilbyder:
En fuldtidsstilling på en uddannelsesinstitution i vækst og med muligheden for personlig og faglig udvikling gennem kurser og efteruddannelser. Spændende udfordringer og muligheden for at blive del af et hold dygtige, engagerede, inspirerende og innovative kollegaer, hvor godt humør er en væsentlig ingrediens i hverdagen.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er 40 timer om ugen, og stillingen ønskes besat 1. september 2021 eller efter aftale.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger
Kan du se dig selv som HR-koordinator på vores hold, og vil du vide mere, så kontakt administrationschef Salomon Blytmann, tlf. 34 25 81 eller e-mail sabl@ninuuk.gl

Læs mere om Grønlands Handelsskole på www.ninuuk.gl.

Ansøgning
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Ansøgningsfristen er 20. august 2021.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning