Gå til hovedindhold
131

Dette jobopslag er udløbet

Kom og oplev vinteren hos os som kollega til vores sygeplejersker i Narsaq Sundhedscenter

Lige nu mangler vi en sygeplejerske til vores Sundhedscenter i Narsaq. Vi ser gerne, at du bliver ansat i en fast stilling, alternativt i et vikariat på 4- 6 måneder

 

Sundhedscenterets opgave består primært af konsultationer af byens og bygdernes borgere, der er sengekapacitet på 13 senge, og patientklientellet er blandet, da stedet både er skadestue, modtagerafdeling for alle patientkategorier i byen. Du vil derfor komme til at arbejde med dels skadestue, visiteringer samt de indlagte patienter.

Der er et tæt samarbejde med regionssygehuset, som ligger en halv times sejllads fra Narsaq

 

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at arbejde med alle aspekter af sygeplejen

  • En arbejdsplads, hvor at det tætte tværfaglige arbejde vægtes højt

  • Dejligt engagerede og kompetente kollegaer

  • Et tværfagligt miljø, hvor vi er gode til at udnytte hinandens kompetencer

 

Vi søger dig, der:

  • Gerne har nogle års erfaring, minimum 2 år

  • Kan lide at arbejde alsidigt og selvstændigt

  • Gerne bidrager til at godt arbejdsmiljø

  • Har engagement, tager initiativ og vil medvirke til faglig udvikling

 

Om os:
Tillid, respekt, omsorg og faglighed er vores værdier, som vi arbejder ud fra og med hver dag – overfor vores borgere men også imellem os.

Vi er et lille sundhedscenter med knapt 25 ansatte alle inklusiv. Narsaq ligger mellem Regionsbyen Qaqortoq samt lufthavnsbyen Narsarsuaq og der er gode vandre og sejle muligheder. Der kan sejles hele året, da isen ikke fryser til. Vi ligger ikke langt fra Unsecos verdensarvsliste.

Narsaq er en by med knapt 1300 indbyggere og 2 tilhørende bygder.

Ved fastansættelse ydes der et månedligt rekrutteringstillæg og ved vikariater over 6 måneder, ydes der et vikartillæg efter 3 måneders ansættelse.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

Startdato: 1. oktober 2021

Ansøgningsfrist: 20. august

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Susanne Schwarz på tlf. (+299) 66 12 11 eller på e-mail: susc@peqqik.gl eller ved ledende regionssygeplejerske Inge Kolby Pedersen på mail ikc@peqqik.gl eller telefon (+299) 64 22 11

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan her:
Organisationsplan

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgningsfrist: 20. august 2021

Søg denne stilling