Gå til hovedindhold
126

Dette jobopslag er udløbet

Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke søger AC-fuldmægtig / Specialkonsulent til Uddannelsesafdelingen

Brænder du for at arbejde med uddannelse? Er du super god til tal, budgetter og økonomi og vil du være med til at arbejde med, at gøre vores uddannelser endnu bedre.
Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt & Kirke søger nemlig en dygtig ny kollega til vores gymnasieteam.

Du skal være en imødekommende holdspiller, gerne med erfaring fra at arbejde i en politisk styret organisation, og skal have spidskompetencer indenfor budgetter og økonomi og generelt være glad for at arbejde med tal.


Tiltrædelsesdato er 1. oktober eller efter nærmere aftale.

Om stillingen

Du kommer til at være en del af Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt & Kirkes gymnasieteam, som pt. består af 3 medarbejdere. Den gymnasiale uddannelse (GUX) udvikler sig hele tiden. Udviklingen sker i tæt samarbejde med de 4 gymnasiale skoler, samt andre relevante parter. Opgaverne i teamet varierer mellem driftsopgaver, udvikling og sagsbehandling samt implementering af lovgivning.

Departementet søger derfor en fremsynet medarbejder til at sikre arbejdet med driften af området og være med til at skabe udvikling i arbejdsgangene og systemerne, der vedrører den gymnasiale uddannelse og samarbejdsparterne.

Medarbejderens hovedansvarsopgaver vil være:
 

  • Arbejde med den daglige administration og drift af uddannelserne
  • Arrangere centrale efteruddannelsesaktiviteter for gymnasieskolerne
  • Koordinere og udvikle på sagsgangene ift. finanslovsprocessen på tværs af uddannelsesafdelingen
  • Koordinere og udvikle på sagsgangene ift. gymnasieteamets interne budget
  • Deltage i den løbende evaluering af uddannelsen
  • Sikre Departementets opgaver mht. scholarships til UWC – united world colleges
  • Være med til at sikre arbejdet i forhold til Naalakkersuisut/Inatsisartut
  • Ad hoc opgaver i forbindelse med uddannelsen


Vi ser gerne, at du:

  • Har en relevant faglig økonomisk uddannelse på kandidatniveau, f.eks. cand.oecon, cand.polit eller cand.merc, eller lignende
  • Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • kender til de gymnasiale uddannelser og uddannelsesområdet generelt
  • har et godt kendskab til det grønlandske samfund
  • har forståelse for økonomi- og statistikarbejde
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk og organiseret
  • er i stand til at samle trådene i en kompleks proces
  • Er god til at overholde deadlines
  • Vægter samarbejde og dialog højt



Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen opslås med mulighed for indplacering som specialkonsulent. Indplacering som specialkonsulent kan tilbydes, såfremt kandidaten har de rette dokumenterbare kompetencer.
Arbejdstiden er 40 timer pr. uge


Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt Afdelingschef Dorthe Bidstrup på 345723/ dbip@nanoq.gl eller IT-Koordinator Janus Chemnitz Kleist på 345407 / janu@nanoq.gl.
Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.gl, under Job.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 24/8 - 2021

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning