Gå til hovedindhold
126

Dette jobopslag er udløbet

Socialrådgiver til Familiecenter i Sisimiut

Ved Familiecentret i Sisimiut er der en stilling som socialrådgiver ledig.

Om jobbet/familiecenteret:
Familiecenteret i Qeqqata Kommunia arbejder hovedsageligt med traumer efter hændelser som seksuelle overgreb, vold, omsorgssvigt og selvmord. Familiecenterets opgave er at sikre, at familierne støttes og hjælpes godt videre efter sådanne hændelser. Derudover har Familiecenteret også forebyggende indsatser, hvor familien støttes fra graviditeten af. Der er på nuværende tidspunkt ansat to miljøarbejdere, to socialpædagoger, en hjemmehosser, to forebyggelseskonsulenter, en socialrådgiver og en leder. Der lægges vægt på et tæt samarbejde mellem medarbejderne og vi har fokus på faglig og personlig udvikling. Hvis du ønsker at gøre en forskel professionelt har du mulighed for at være med i teamet.

Arbejds- og ansvarsområder

  • At deltage i planlægning af familierådgiv­ning i de enkelte familier
  • At udføre rådgivning med børn og familier, der er henvist til behandling i Familiecentret
  • At deltage i familierådgivning i Familiecen­teret, herunder individuel og gruppeorienteret familierådgivning
  • At deltage i planlægning og gerne førelse af relevante projekter, der vedrører børn og familier som er tilknyttet Familiecentret
  • At deltage som en del af bidragyder i den faglige udvikling af Familiecentret

Kvalifikationer

  • Du er uddannet som socialrådgiver.
  • Der lægges vægt på, at ansøgeren har erfaring inden for familiearbejde såsom familierådgivning. Dog er det ikke et krav, hvorfor nyuddannede også er meget velkomne til at søge.
  • Du er fagligt dygtig.
  • Du er ansvarsbevidst, åben og samarbejds­villig.
  • Du kan arbejde selvstændigt.
  • Du er dobbeltsproget, grønlandsk og dansk – men det er ikke et krav

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold, er i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Naalakkersuisut og Atorfillit Kattuffiat.

Der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje mv. efter gældende regler.

Børneattest
Stillingen er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har indhentet en børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattesten fra Rigspolitiet.

Tiltrædelse 1. september 2021 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Familiecenterets leder Mathilde Skjødt Worsøe-Petersen på telefon +299 86 60 77, e-mail: mawp@qeqqata.gl

 

Ansøgningsskema kan hentes ved at klikke ind på www.qeqqata.gl

Ansøgning med kopi af relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest 18. august 2021

Ansøgningen sendes via dette link