Gå til hovedindhold
133

QEQQATA KOMMUNIA SØGER Kommunikationskonsulent til varetagelse af alsidige og spændende opgaver på tværs af afdelinger

Er du kreativ, fleksibel, rummelig og er vant til at have mange bolde i luften, så passer stillingen som kommunikationskonsulent perfekt til dig!

Spændende stilling som Kommunikationskonsulent ved Qeqqata Kommunia er ledig.
 

Kommunikationskonsulenten får titel af bæredygtighedskonsulent, og vi ønsker, at bæredygtighedskonsulenten sikrer den tværgående og sammenhængende kommunikation i en borgerserviceorienteret organisation med en bred vifte af arbejdsområder.

 

Du vil blive en del af en afdeling, som arbejder på tværs af organisationen og primært projektorienteret. Du vil indgå i projekterne med særlig fokus på kommunikation til borgere, medier, samarbejdsparter, medarbejdere mfl. Stabsfunktionen lægger vægt på et tæt samarbejde om arbejdsopgaverne og et godt kollegafællesskab, som vi ønsker, at vores Kommunikationskonsulent vil indgå i.

 

Arbejds- og ansvarsopgaver:

•      Redaktøransvarlig på kommunens hjemmeside og Facebook-side

•      Være opsøgende i forhold til at indhente og videreformilde nyheder fra kommunens områder

•      Kommunikationsopgaver vedrørende Kommunalbestyrelsens møder, pressemeddelelser, udarbejdelse af annoncer, ugentlige indlæg til lokalaviser, nyheder til hjemmesiden, Facebook etc.

•      Bidrage med udvikling af kommunikationsopgaver både internt og eksternt og videreformidle bæredygtighedstankegangen

•      Bidrage med udviklings-/ og samarbejdsprojekter med interne og eksterne myndigheder, organisationer og virksomheder og faglig sparring for chefgruppen

•      Projektledelse i delprojekter under større projekter som Inuunerissaarneq - Det gode liv, Qeqqata-modellen og verdensarvsområdet Aasivissuit – Nipisat

•      Ad hoc opgaver

                                                   
 

Kvalifikationer:

  • Du er uddannet inden for journalistik, kommunikation eller har anden relevant videregående uddannelse og har kendskab til det grønlandske samfundsforhold
  • Du har erfaring inden for kommunikation herunder tekstforfatning, hjemmesideredigering, foto og video samt grafisk arbejde
  • Du er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker i din hverdag og til at påvirke dine omgivelser
  • Du arbejder selvstændigt og opsøger den gode historie
  • Du kan varetage alsidige opgaver inden for kommunikationsarbejde og vil gerne arbejde bredt med dit fag
  • Du er grønlandsksproget og gerne flersproget med dansk og/eller engelsk

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning, er i henhold til de til enhver tid gældende aftaler og overenskomster mellem Naalakkersuisut og din forhandlingsberettigede
organisation.

Der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje mv. efter gældende regler.

 

Stillingen er administrativt placeret i Sisimiut og organiseret under Stabschefen i Sisimiut.

 

Om stabsfunktionen:

Kommunikationskonsulenten er placeret under Stabsfunktionen, som er en tværgående enhed under Direktionen. Stabsfunktionen er normeret til ti personer fordelt i Sisimiut og Maniitsoq. Staben varetager tværgående forvaltnings- og udviklingsopgaver i hele kommunen. Opgaverne kan være politisk såvel som administrativt afstukket.

 

Qeqqata Kommunia har særlig fokus på to større tværgående projekter Inuunerissaarneq - Det gode liv og Qeqqata-modellen, der bl.a. skal sikre, at børn får omsorg og beskyttelse, at ældres livskvalitet fastholdes og en sammenhængende og koordineret forebyggelsesindsats.   Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Stabschef i Sisimiut Hans Christian Sværd, telefon (+299) 86 73 02, e-mail: hcsv@qeqqata.gl
 

Ansøgningsskema kan hentes ved at klikke ind på www.qeqqata.gl/job

 

Ansøgning med kopi af relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 6. august 2021.

 

Ansøgningen sendes via dette link