Gå til hovedindhold
133

Dette jobopslag er udløbet

Udvikler/projektleder til Udviklingsstaben

Har du it-kompetencer i topklasse og lyst til at arbejde med at effektivisere processer ved hjælp af digitale løsninger?

Udviklingsstaben i Økonomi- og Personalestyrelsen søger en udvikler til at indgå i et team, der arbejder med udviklingsprojekter med fokus på optimering, drift og digitalisering af processerne i styrelsen. Vores mål er at udnytte de digitale og teknologiske muligheder til at opbygge endnu mere effektive processer og bedre anvendelse af eksisterende ressourcer og de kompetencer, der er til rådighed.

De projekter, vi arbejder med, omhandler hovedsageligt Økonomi- og Personalestyrelsens ansvarsområder, og du vil derfor indgå i arbejdet med at udvikle og understøtte centrale opgaver inden for offentlig administration, såsom løn, regnskab og indkøb med mere. Formålet er at skabe enkle og helhedsorienterede løsninger for at frigøre samfundets ressourcer til udvikling af Grønland.

Din opgaver:
Vi har mange projekter - igangsat og på tegnebrættet. Pt. arbejder vi eksempelvis på optimering af ansættelsesprocesser, optimering af kontakt til ASA og design/optimering af hjemmesider.

Dine arbejdsopgaver vil primært være inden for disse områder:

  • Drive digitalisering m.m.
  • Gennemføre udviklingsprojekter
  • Kortlægge og udfordre nuværende processer sammen med den faglige leder og eksterne interessenter
  • Bidrage med løsningsdesign i forhold til de muligheder, der identificeres i forbindelse med kortlægningen
  • Digitalisere arbejdsgange - herunder både input og output af data, f.eks. digitalisering af blanketter og de dertilhørende arbejdsgange
  • Implementering af nye processer – både eksternt og internt
  • Procesoptimering
  • Risikoanalyse i forbindelse med ændringer i systemer og arbejdsgange
  • Drift og udvikling af Podio (bruges til intranet, projektledelsesværktøj, Ticketsystem mm.)

Om dig:

  • Du har stor viden og erfaring med inden for IT-området og har med fordel kendskab til kodning i Java, PHP og Photoshop.
  • Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
  • Du har erfaring med udførelse af projekter
  • Du har et procesorienteret, analytisk, metodisk og løsningsorienteret mindset
  • Du har et godt overblik også ved komplekse problemstillinger
  • Du har lyst til at arbejde med udvikling og forandring
  • Du trives med at varetage både drifts- og udviklingsopgaver på tværs af organisationen både internt og eksternt
  • Du har gerne erfaring med automatisering gennem brug af RPA
  • Du er dobbeltsproget i grønlandsk og dansk i skrift og tale. Du kan begå dig på engelsk på skrift
  • Som person er du serviceminded, har et positivt mindset, optimistisk, detaljeorienteret, struktureret, systematisk samt kvalitetsbevidst

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse afdelingschef Mathias Laurits Mathiasen på tlf. 345864 eller på mail mamm@nanoq.gl.

Økonomi- og Personalestyrelsen:
Grønlands Selvstyres Centraladministration er en spændende og mangfoldig arbejdsplads. Organisationen består af en række departementer samt underliggende styrelser med hvert sit fagområde.

Du vil blive ansat i Udviklingsstaben, som er placeret i Serviceafdelingen i Økonomi- og Personalestyrelsen og hører under Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender.

Økonomi- og Personalestyrelsens fælles værdier:
ASA’s grundlag er at “ASA er en troværdig og synlig offentlig myndighed. ASA arbejder aktivt for udvikling af samarbejdet med enheder, virksomheder og borgere”. Det betyder, at ASA har klare mål for alle kerneopgaver, at ASA prioriterer kompetenceudvikling samt at ASA effektiviserer den offentlige sektor.

ASA’s 3 værdier er:

  • Ansvar - Vi tager ansvar for vores handlinger, vores opgaver og kunder
  • Samarbejde - Vi samarbejder positivt med vores kollegaer og kunder
  • Omsorg - Vi er hjælpsomme og passer på hinanden



Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning