Gå til hovedindhold
133

Dette jobopslag er udløbet

Direktør til ESANI A/S

Det fælleskommunale affaldsselskab ESANI A/S søger en skarp ledelsesprofil til stillingen som Direktør.

ESANI A/S blev etableret i 2019. Selskabet har som Grønlands første nationale affaldsselskab, til formål at effektivisere og modernisere affaldshåndteringen samt energiudnyttelsen på tværs af Grønland.

 

ESANI A/S står netop nu over for en stor opgave med etablering og drift af to nationale forbrændingsanlæg, som skal placeres i hhv. Sisimiut og Nuuk, samt etablering af en række mindre forbrændingsanlæg til spildolie.

 

Samtidig skal ESANI A/S varetage planlægningen og sikre logistikken omkring transport af affald, fra byer og bygder i hele landet, til forbrænding ved de nye anlæg, samt sikre udskibning af affald til genanvendelse i Danmark og det øvrige udland. 

 

Den kommende Direktør for ESANI A/S skal varetage selskabets drift med reference til selskabets bestyrelse, som består af valgte repræsentanter fra selskabets ejer kommuner.

 

Vi forventer følgende fra den kommende Direktør for ESANI A/S:
·       Du har en relevant uddannelsesbaggrund som ingeniør eller tilsvarende.
·       Du har gode analytiske-, kommunikative- og pædagogiske evner relateret til kommende medarbejdere i alle led, selskabets bestyrelse, kunder og samarbejdspartnere.
·       Du har erfaring med opbygning af nye virksomheder, og har en stærk forretningsforståelse.
·       Du har solid erfaring fra en politisk ledet organisation på ledelsesniveau.
·       Erfaring fra det private erhvervsliv vil være en stor fordel.
·       Du har et solidt kendskab til miljøforhold.
·       Du har erfaring med at drive og optimere forbrændingsanlæg, eller har et stort kendskab til tekniske installationer.
·       Du har erfaring eller har et stort kendskab til planlægning af logistiske forhold inden for søfart.
·       Du har indgående kendskab til Grønland og grønlandske forhold.

 

Derudover skal du være drevet af at finde løsninger, skabe udvikling, have evne til at finde og samarbejde med kunder, myndigheder, aktører og øvrige interessenter, til gavn for selskabets målsætninger.

 

Arbejdsstedet er Nuuk, men væsentlig rejseaktivitet må påregnes.

 

Løn og ansættelsesforhold forhandles individuelt. Der stilles ikke personalebolig til rådighed.

 

Tiltrædelsesdato aftales, men det er en fordel med hurtigere tiltrædelse.

Hvis stillingen har din interesse, så send dit cv, ansøgning og øvrige relevante dokumenter til fungerende bestyrelsesformand Hans Ulrik Skifte haus@qeqqata.gl senest den. 22-07-2021.