Gå til hovedindhold
151

Dette jobopslag er udløbet

Heliportleder søges til Qaqortoq helikopterflyveplads

Har du en uddannelse inden for flytrafik området. Har lyst til at være leder på en mindre arbejdsplads men i en stor organisation og brænder for, sammen med dine medarbejdere, at udføre et godt stykke arbejde hver dag, så er jobbet som heliportleder i Mittarfik Qaqortoq sikkert noget for dig.

 

Arbejdsopgaver

Som heliportleder er det vigtigt at du er motiverende og er synlig som leder således at medarbejderne som team blandt andet sikrer følgende:

  • Opretholder et højt sikkerhedsmæssigt niveau på heliportens daglige drift.
  • En god udnyttelse af de tildelte ressourcer.
  • At Mittarfeqarfiit kunder oplever et engageret og serviceminded personale. 
  • At normerede stillinger er besat og af dine medarbejdere er kvalificerede til deres opgaver
  • Ved konsekvent anvendelse af opscom sikrer at vedligeholdelse og procedurer bliver gennemført til tiden og i henhold til gældende procedurer.

Rejseaktivitet kan forventes i begrænset omfang, da afløsning på andre pladser kan forekomme.

Mittarfeqarfiit benytter 20/20, amadeus, paragraft, AIMS, excel, word, zebra (check in) m.m.

 

Kvalifikationer

Ønsker du at komme i betragtning til stillingen, skal du have en baggrund indenfor drift af heliport eller lufthavnsdrift og minimum 2-4 års erfaring.

Du er rutineret bruger af officepakken.

 

Mittarfeqarfiit tilbyder

En spændende arbejdsplads, der vægter gode vilkår for vores medarbejdere og værdsætter et godt kollegaskab.

Gode muligheder for at bevare og videreudvikle egne kompetencer i jobbet

Gode muligheder for kurser og efteruddannelse

 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant faglig organisation.

  • Til og fratrædelse efter gældende regler
  • Bohaveflytning efter gældende regler
  • Bolig efter gældende regler
  • Arbejdstid på 40 timer om ugen

 For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed.  

 

Få mere at vide

Ønsker du at vide mere eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakt lufthavnschef Finn Thomsen på mailen fth@mit.gl eller på telefon +299 38 28 02.

 Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail hr@mit.gl

Find yderligere om Mittarfeqarfiit på vores hjemmeside www.mit.gl  

 

Ansøgning

For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser sendes online via nedenstående link senest d.15. juli 2021. Der vil blive afholdt løbende samtaler.  

 Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail.

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 43 helipads i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere end 350.000 passagerer om året. Med ca. 400 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.

 

Ansøgningsfrist: 15. juli 2021

Søg denne stilling