Gå til hovedindhold
158

DISTRIKTSKOORDINATOR I QAQORTOQ TIL KOORDINERING AF OPGAVER

Hovedkontoret og distrikterne arbejder tæt sammen om at udføre projekter og tværfaglige opgaver, der skal optimere og effektivisere forsyningen af både energi og vand i hele landet. Og her kommer DU ind i billedet!

Dit vigtigste formål er at bidrage til distriktets strategiske forsyningssikkerhed og udvikling, gennem en koordineret håndtering af projekterne og de tværfaglige opgaver. Kort sagt, skal du sikre en koordinering af projekter, tværfaglige opgaver, lovkrav inden for arbejdsmiljø, der er med til at opretholde en stabil forsyning samt høj arbejdsglæde.

 

Dine hovedopgaver er at

  • Medvirke til udarbejdelse og opfølgning af projektbudgetter for distriktet.
  • Koordinere opgaver i projekter, arbejdsmiljø og interne strategiske beslutninger.
  • Sikre gennemførelsen af de planlagte projekter.
  • Være bindeledet til projektkontoret på Nukissiorfiits hovedkontor.
  • Være en sparringspartner for distriktets teamledere og distriktschefen.

 

Afhængig af din joberfaring, uddannelsesbaggrund og interesse, har du mulighed for at præge jobindholdet i din stilling.

 

Hvad kan du forvente?
Du kan forvente et spændende arbejdsmiljø i den smukke, sydlige del af landet. Distrikt Kujalleq er et forandringsvilligt distrikt med fuld fart på udviklingen. Du vil blive en del af et stærkt ledelsesteam, der arbejder tæt sammen og er knyttet af gode kollegiale forhold og professionalisme.

Samtidigt kan du se frem til at blive en del af en stærk organisation med høj medarbejdertilfredshed og gode udviklingsmuligheder. I vores MTU ligger vi blandt de højeste i hele Kongeriget.

 

Vi søger dig, som

  • Har lyst til at arbejde med bæredygtig forsyning til hele landet.
  • Har en videregående teknisk uddannelse.
  • Har erfaring fra en lignende stilling eller er beredt på en stejl læringskurve.
  • Brænder for at få mennesker til at arbejde sammen, hvad end de sidder i hovedkontoret eller på kysten.
  • Der har en struktureret tilgang til opgaver med høj fokus på planlægning og udførelse.

Du skal være i stand til at tænke langsigtet for vores alles bedste – vi skal sammen sikre vores energi og de fremtidige generationers. Det er en stor hjælp for dig, hvis du taler og forstår både dansk og grønlandsk, så du har mulighed for at inddrage alle væsentlige interessenter.

 

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

 

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til relevant og gældende overenskomst. Der er 3 måneders prøvetid.

Der kan til stillingen tilbydes umøbleret personalebolig i henhold til gældende regler. Hvis du allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret beholdes retten til denne.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse i henhold til gældende regler.

 

Er du den kollega som vi søger?
Så send din ansøgning via ”Søg stillingen” hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingens indhold og funktion så kontakt Distriktschef Lars Hoffmeyer på +299647810/+299531746. Generelle spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår kan sendes til hr@nukissiorfiit.gl

 

Om Nukissiorfiit
Nukissiorfiit forsyner hele Grønland med el, vand og varme. Sammen arbejder vi hele tiden at på skabe omkostningseffektive og bæredygtige løsninger til gavn for vores kunder. I 2019 var 72 % af vores afsætning til el, vand og varme fra vedvarende energi. Frem mod 2030 arbejder vi for 100 % vedvarende energi. I Nukissiorfiit har vi succes med at skabe de bedste rammer for alle 400 ansatte. Vi er nemlig blandt de virksomheder i Grønland og Danmark med højest medarbejdertilfredshed. Læs mere om os på www.nukissiorfiit.gl

 

Ansøgningsfrist: 29. juni 2021

SØG DENNE STILLING