Gå til hovedindhold
154

Dette jobopslag er udløbet

Fagchef til Handicap og Socialpsykiatri / Job nr. 298/21

Hvis du trives med stort ledelsesansvar for en organisation, der er til for at gøre en forskel for udsatte borgere, så har vi stillingen!

Vi tilbyder et spændende job med stort ansvar. Du får gode muligheder for at sætte nye dagsordener og ansvar for at sikre effektiv drift.

 

Er du strategisk, analyserende og kommunikerende med lyst til at gøre en forskel?

Vil du sammen med den øvrige chefgruppe i Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked i Grønlands hovedstadskommune sætte dagsordenen for handicap- og socialpsykiatriafdelingen, så læs endelig videre.

En stilling for dig, der værdsætter stort ledelsesansvar på et område, der har direkte betydning for mange sårbare mennesker.

Forvaltning for velfærd og arbejdsmarked løser opgaver indenfor ældreområdet, socialpsykiatri og handicap, sagsbehandling og arbejdsmarkedsområdet.

Som fagchef for handicap- og socialpsykiatri, vil du komme til at stå i spidsen for en afdeling, med 1 afdelingsleder, 9 ledere samt i alt 150 medarbejdere.

Afdelingen for Handicap og Socialpsykiatri, har 9 botilbud, 4 bokollektiver, 2 aktivitets- og samværstilbud, støttekorps i alle byer, samt kommunens terapeutteam, som består af 1 ledende terapeut og 9 ergo- og fysioterapeuter, som dækker børne, voksen, ældre og handicapområdet i hele kommunen.


Vi tilbyder et stort ledelsesrum og muligheder for at udvikle dine kompetencer. Du får bl.a. ansvar for:

  • Den strategiske ledelse af afdeling for Handicap og Socialpsykiatri, herunder udviklingen og implementering af politikker, strategier og sektorplaner.
  • Økonomistyring af et budget på ca. 165 mio. kr., hvor anbragte borgere har stor betydning for økonomien
  • Overholdelse af de lovgivningsmæssige rammer
  • Orienteringer og beslutningsoplæg til det politiske niveau, Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked

 Vi forventer:

  • At du er en erfaren leder med ledelseserfaring fra det strategiske niveau.
  • At du har relevant videregående uddannelse gerne kendskab og erfaring med området.
  • At du kan holde styr på rammerne herunder økonomi, lovgivning og kommunens politikker på området.
  • At du kan skabe ledelsesrum for lederne under dig samt sikre sammenhængskraften i en afdeling med mange enheder og lokationer.
  • At du er en stærk holdspiller, som kan tænke i helheder på tværs af forvaltningen og organisationen.
  • At du kan se dig selv i en forvaltning hvor respekt, ansvar og udvikling er nøgleord for vores virke både indadtil og i forhold til borgere, samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
  • At du har gode kommunikationsevner med en herunder, evner at kommunikere både internt og eksternt.
  • At du som menneske er robust og rummelig med et stærkt personligt drive for at udøve ledelse

    Vi lægger vægt på dine personlige og dine faglige kompetencer, samt at du besidder stærke kommunikative, analytisk og strategiske kompetencer – både mundtligt og skriftligt.

 Vi tilbyder

Som fagchef for handicap- og socialpsykiatri, kommer du til at være en del af lederteamet i Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked.

  • En forvaltning i udvikling – vi har et solidt udgangspunkt, men vi vil være bedre endnu. Du kan være med til at sætte dagsordenen for dit område og for hele forvaltningen.
  • Som arbejdsplads tilbyder vi en afvekslende og fagligt udfordrende dagligdag samt dygtige og engagerede kollegaer med en god og uformel omgangstone. Arbejdsglæde prioriteres højt.
  • Vi tilbyder et stort ledelsesrum og muligheder for at udvikle dine kompetencer.

 Fagcheferne referer direkte til forvaltningens direktør.

Der vil blive lagt vægt på kandidater, der har et indgående kendskab til Grønland og grønlandske forhold og ikke mindst har evnen til at kunne begå sig i det grønlandske samfund. Det vil derudover være en stor fordel, hvis du er dobbeltsproget (Grønlandsk/dansk).

Straffe- og børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er for tiden klassificeret/lønfastsat svarende til LR 38.
Der er til stillingen knyttet en rådighedsforpligtelse på 320 årligt og 80 i kvartalet og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage finder ikke anvendelse.
Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Der er personalebolig til stillingen.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med job nr. 298/21, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

oplysningen om jobbet, kan kontaktes Direktøren Ejner Grønvol, +299 368160, mail ejgr@sermersooq.gl 

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV

 

Kommuneqarfik Sermersooq arbejder ud fra en strategi ”Over isen” – fremtid i fællesskab”, som har til formål at sikre en velfungerende organisation, en stærk økonomi, bedre mere effektiv og forhåbentlig billigere service til borgerne.

Rammen for vores arbejde er de politiske målsætninger, som er fastsat i samarbejdsaftalen ”Det hele menneske i et forpligtende, nyskabende fællesskab.”

 

Ansøgningsfrist: 12-07-2021
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Direktør Ejner Grønvold
Telefon: +299 368160
Mobil: +299 299659
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl