Gå til hovedindhold
95

Regionsdriftleder søges til et vikariat på et år til Ilulissat

Brænder du for økonomi, drift, service og bygninger? Vil du være med til at sikre, at patienterne får et godt forløb, hvor servicen er i top? Kan du lidt at have styr på økonomien, sikre at datagrundlaget er i orden, sætte økonomiske mål og følge op på disse?

 

Som regionsdriftleder har du et tæt samarbejde med de øvrige driftledere i regionen, som består af byerne Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq. Dine arbejdsopgaver vil du løse i tæt samarbejde med Regionsledelsen i Region Avannaa samt Sundhedsvæsenets økonomi- og planlægningsafdeling.

 

Vi søger dig, der:

  • Har en kontoruddannelse og gerne har erfaring med IRIS
  • Du er fleksibel, har et godt overblik og kan have flere bolde i luften på en gang. 
  • Du er stabil, imødekommende, engageret og har nemt ved at indgå i et tæt samarbejde og dialog med Regionsledelsen
  • Du er dobbeltsproget.

 

Opgaverne omfatter bl.a:

  • Varetagelse af den daglige ledelse af Region Avannaas administrative og driftsmæssige enheder (køkken, rengøring, vaskeri, teknisk afd. Og administration, fælles mail mv.)
  • Løbende bogføring af bilag, fakturaer, regninger mv
  • Sikre opfølgning og afstemning af diverse konti i samarbejde med Nuuk
  • Klargøring af løn til personalet som er 14 dags lønnet, samt kontrollere lønudbetalinger til det månedslønnede personale
  • Ansvarlig for inventar og iværksættelse af reparationer på bygninger mv.
  • Tilrettelæggelse af patienttransport og indkvartering
  • Sikre kontakten med de tilknyttede enheder i bygderne

 

Du har gode kommunikationsevner:

  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt, koordinere, delegere, samle op og formidle
  • Det er vigtigt, at du har erfaring med at lede mindre grupper af personale, da du bl.a vil varetage den daglige ledelse af de administrative enheder
  • Da mange af dine opgaver omfatter økonomi- og regnskabsstyring, så er det afgørende, at du også har kendskab og erfaring med dette
  • Endelig ser vi gerne, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, hvorfra du kan bidrage med faglig indsigt og viden.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl             

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

 

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Startdato: Hurtigst muligt. Senest 1. juni 2021.

 

Ansøgningsfrist: 20. maj 2021.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Regionssygeplejerske Anne-Mette Thorsø på tlf. (+299) 947122 eller på e-mail: AMTH@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL
 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.