Gå til hovedindhold
103

Dette jobopslag er udløbet

Grønlands Politi søger fartøjsførere til vores nye politifartøjer

Grønlands Politi søger motiverede og dygtige medarbejdere til vores politistationer i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Tasiilaq, der både skal fungere som driftsmedarbejdere på de enkelte politistationer, men samtidig fungere som fartøjsfører på Grønlands politis nye politifartøjer.

 

Der estimeres, at ca. 2/3 af arbejdstiden vil skulle bruges på opgaver på land, mens ca. 1/3 af arbejdstiden vil skulle bruges på opgaver på fartøjerne.

 

Vi er en spændende arbejdsplads, hvor vi konstant møder nye udfordringer, og vi sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø, professionalisme, loyalitet og punktlighed. Vi tilbyder endvidere et godt sammenhold med gode muligheder for personlige udvikling.

 

Om jobbet:
Det daglige fysiske arbejdssted er som udgangspunkt den lokale politistation, hvor man dagligt deltager i fortrinsvis administrative arbejdsopgaver, blandt andet

  • Forkyndelse af officielle dokumenter
  • Tolkning og kopiering
  • Postkørsel, herunder kuvertering og frankering
  • Praktiske opgaver, blandt andet deltagelse i registrering og optælling af materiel, opfyldning af kontorartikler m.m. samt oprydning.
  • Ad hoc opgaver

 

Herudover skal vores nye driftsmedarbejdere sejle politiets nye fartøjer, når disse skal bruges til opgaver for politiet, blandt andet i følgende tilfælde

  • Transport af personalet i forbindelse med tjenesteskydninger, assistancetjenester, besøgsrejser, flytning af materiel, øvelsesvirksomhed og politioperative indsatser
  • I forbindelse med bygdebesøg som led i sagsbehandlingen af administrative og politimæssige sager
  • I forbindelse med SAR-operationer (search and rescue) og i forbindelse med udrykning til hændelser, hvor politioperative indsatser er påkrævet
  • Deltagelse i løbende vedligehold af fartøjerne

 

Om dig:
Vi søger medarbejdere, der er

  • Engagerede
  • Motiveres af at arbejdsdagene og opgaverne aldrig er ens
  • Omstillingsparat
  • Erhvervserfaring, og meget gerne som ansat på et fartøj

 

Vi har en forventning om, at du sætter pris på de samme værdier som os, og at vi sammen skal skabe et trygt samfund.

 

Fartøjerne i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Aasiaat normeres til 2 besætningsmedlemmer, hvoraf en udpeges som fagansvarlig. Fartøjet i Tasiilaq normeres til et besætningsmedlem. Alle skal kunne agere fartøjsfører, og skal så vidt muligt opfylde følgende krav:

 

  1. Sønæringsbeviset duelighedsbevis i sejlads, gældende for handelsskibe
  2. Certifikat som radiooperatør i GMDSS, minimum LRC (Long Range Certificate)
  3. Bevis som sygdomsbehandler til den ombordværende medicinkiste B
  4. Sundhedsbevis for søfarende og fiskere

 

Efter en konkret vurdering vil Grønlands Politi kunne tilbyde ansættelse og efterfølgende uddannelse, jf. kravene under pkt. 2 og 3.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker på individuel kontrakt. Aflønning fastsættes efter forhandling efter dit uddannelsesniveau, din erfaring og dine kvalifikationer i øvrigt.

 

Du vil kunne få anvist en personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til.

Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til de enhver tid gældende regler herom. Såfremt du i forvejen er bosat i den by (Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat eller Tasiilaq), hvori fartøjerne har hjemsted, stilles der ikke vakantbolig til rådighed.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

 

Kontakt og ansøgning:
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingens indhold, ansættelsesvilkår eller andet, er du velkommen til at ringe til politikommissær Carl Sværd på telefon +299 56 72 91 eller på mail CSV002@politi.dk

 

Ønsker du at vide mere om politiet generelt, kan du besøge vores hjemmeside www.politi.dk, hvor du også uploader din ansøgning.

 

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

 

Frist for indsendelse af ansøgning er den 2. maj 2021.

 

Du bedes i din ansøgning anføre, i hvilken by (Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Tasiilaq) og i hvilken funktion (fagansvarlig medarbejder eller medarbejder) du ønsker ansættelse.

 

 

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

 

GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi trygheden