Gå til hovedindhold
91

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag - Plejehjemmet QUPANUK i Sisimiut søger en afdelingsleder for demens

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • Vagt- og ferieplanlægning
  • Personaleansvar samt budget medansvar
  • Indgå i plejen og være med til at sikre, at plejen sker i overensstemmelse med de formål, mål og regler der er udarbejdet for området, herunder styrke beboernes funktionsniveau og ressourcer med rehabiliterende arbejdsgange
  • Bindeled mellem plejehjemmet og pårørende
  • Introduktion af nye medarbejdere og elever

 

Demensafdelingen har 24 medarbejdere, inklusive afdelingslederen, fordelt på 11 faglærte og 13 ufaglærte. To ufaglærte medarbejdere er pt. i gang med sundhedshjælperuddannelsen med realkompetencevurdering. Der er teamledermøde 1 gang ugentligt og et generelt tæt samarbejde i ledergruppen. Arbejdssproget er grønlandsk og dansk.

 

Kandidaten

Vi forventer, at du er uddannet sundhedsassistent og har ledelseserfaring. Det er vigtigt, at du er en stabil, tydelig og synlig leder, som går forrest og samtidig har øje for, at bagtroppen følger med. Du har en åben, involverende og anerkendende tilgang i relation til medarbejdere, samarbejdspartnere, beboere og deres pårørende og kan rumme at forholde dig til menneskers forskelligheder. Du har erfaring med vagtplanlægning og administrativt arbejde, som udgør omkring 70% af stillingen, og et godt kendskab til Microsoft Office pakken. Du bliver inspireret af at indgå i plejen og prioriterer at blive ved med at hæve det faglige niveau i afdelingen.

 

Vi forventer, at du er god til at kommunikere – både med kollegaer, beboere og pårørende. Du skal være i stand til at foretage forskellige former for samtaler – også de svære. Du er løsningsorienteret og positiv og arbejder aktivt for at skabe et godt miljø for alle i afdelingen.

 

Plejehjemmet QUPANUK

Plejehjemmet er inddelt i to afdelinger: Plejeafdeling og demensafdeling, og hver af de to afdelinger ledes af en afdelingsleder:

·       Plejeafdeling har plads til 20 beboere og en aflastningsplads

·       Demensafdeling har plads til 22 beboere, afdelingen er inddelt i en skærmet enhed og en åben demens afdeling

Plejehjemmet har stor fokus på at fremme faglighed og har i 2021 tilmeldt fire ufaglærte plejemedarbejdere sundhedshjælperuddannelsen med realkompetencevurdering. Der afholdes jævnligt in-house træning ved kommunens ergoterapeut samt plejehjemmets sygeplejerske.

Vi er i gang med at dygtiggøre os endnu mere inden for demensområdet blandt andet ved at støtte meningsfulde aktiviteter på beboernes præmisser, og vi skal til at finde hvilke teorier, vi vil bruge som arbejdsmetode - her vil du som afdelingsleder for demens være med til at præge retningen.

Der er faglig sparring med plejehjemmets sygeplejerske og samarbejde med denne omkring kvalitetssikring af plejen. Der udarbejdes individuelle handleplaner for beboere og flere spændende udviklingsorienterede tiltag, heriblandt samarbejde med plejehjemmets fysioterapeut.

Læs mere om Plejehjemmet QUPANUK på  https://www.qeqqata.gl/emner/borger/familie_pleje_omsorg/aeldre/plejehjem_qupanuk?sc_lang=da.

 

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til de enhver tid gældende aftaler mellem Grønlands Hjemmestyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

 

Der kan anvises en personalebolig, for hvilken der betales efter gældende regler.

  

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved at rette henvendelse til Plejehjemsleder Peter Mattaaq på tlf.: (+299) 86 73 50 eller mail: pema@qeqqata.gl

 

Ansøgning bilagt relevant eksamenspapir, CV, udtalelser skal medsendes.

Ansøgningsfrist: 3. maj 2021

Send ansøgning