Gå til hovedindhold
70

Dette jobopslag er udløbet

Chef for Koncernøkonomi

KNI A/S søger en proaktiv højre hånd og sparringspartner til regnskabschefen med mod på ledelse og med tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale.

 

Du vil få ledelsesansvar for syv kompetente og selvkørende medarbejdere i Koncernøkonomi. Stillingen indebærer en bred kontaktflade på tværs af organisationen samt til en række datterselskaber. Det forventes derfor, at du er i stand til at kommunikere og samarbejde med folk på alle niveauer.

 

Virksomheden tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling med en høj grad af selvstændighed. Du kommer til at arbejde i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med kompetente kolleger hvor engagementet er højt. Stillingen er placeret i selskabets Servicecenter i Sisimiut.

 

Stillingen refererer til regnskabschefen.

 

Som koncernøkonomichef vil dine opgaver bl.a. være:

  • Ledelse herunder kompetenceopbygning af afdelingens medarbejdere
  • Udvikling og opfølgning på interne processer og forretningsgangsbeskrivelser
  • Perioderegnskab – du har erfaring med processen omkring afslutning af et perioderegnskab og efterfølgende rapportering
  • Årsregnskab – du har erfaring med processen omkring afslutning af et årsregnskab herunder indgå i en tæt dialog med revisionen
  • Budget – du har erfaring med gennemførelsen af en budgetproces samt efterfølgende opfølgning på estimater
  • Cash flow – rapportering og løbende opfølgning på pengestrømme
  • Deltage i opgradering af vores ERP system fra AX 4.0 til Microsoft Dynamics 365
  • Deltage i udviklingen af vores finansielle rapportering herunder udvikling af rapporteringsværktøjer til forretningsenhederne

 

Profil
Du er en stærk person som trives med at være hands-on på opgaverne, idet du aktivt vil deltage i den daglige drift. Som leder er du nysgerrig, motiverende, tillidsskabende og forstår at støtte op om dine medarbejdere. Du er åben for nye input og sparring med henblik på løbende forbedringer.

 

Sidst men ikke mindst evner du, at omsætte teori til brugbart materiale og leverer kvalitet til tiden. Tempoet er højt, og efterlevelse af deadlines har højeste prioritet.

 

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at den rette kandidat har erfaring fra lignende stilling, og har færdiggjort sin Cand. merc. aud, HD eller lignende uddannelsesniveau. Du har gode IT-kompetencer med en solid forståelse for ERP-systemer generelt.

 

 

Til den rette ansøger tilbyder vi:

  • Gode løn- og ansættelsesvilkår på individuel kontrakt, som vil kunne tilfredsstille højt kvalificerede ansøgere.
  • Bolig for hvilken der betales husleje og depositum efter gældende regler.
  • Gode kompetenceudviklingsmuligheder
  • Et alsidigt, spændende og udfordrende job hvor ingen dage er ens

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte regnskabschef Per Jensen på mobil +299 52 87 27 eller pr. mail til per@kni.gl.

 

Ansøgning
En detaljeret ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 30. april 2021.

 

Ansøgningen sendes til:
KNI A/S
HR afdelingen
Postboks 319
3911 Sisimiut
E-mail: jobs@kni.gl

 

KNI er Grønlands største handelsvirksomhed med godt 1.000 medarbejdere fordelt over hele Grønland. Koncernen består af fem forretningsenheder, der genererer en årlig omsætning på 2,5 mia. kr.

Det sker bl.a. gennem handel med dagligvarer, forbrugsgoder, brændstoffer, slagteri, engrosvirksomhed i byer, bygder og lufthavne og via vores webshop.

Vil du vide mere om KNI kan du se mere på www.kni.gl