Gå til hovedindhold
92

Dette jobopslag er udløbet

Pædagog søges til boenheden Aqqusinersuaq 13 i Nuuk / Job nr. 109/21

Brænder du for at arbejde indenfor handicap og socialpsykiatri området, og kan du lide at arbejde selvstændigt, og samtidigt indgå i et tværfagligt team med engagerede og dygtige kolleger, er det måske lige noget for dig at være pædagog i et af vores botilbud, under Afdeling for Handicap og Socialpsykiatri i Nuuk. I boenheden er der plads til 4 beboere. I boenheden er der er faste nattevagter. Dag, aften og rullende weekend vagter, må påregnes.

Botilbud i Sermersooq kommune, servicerer borgere med psykisk handicap, som har behov for støtte til at bevare, forbedre og udvikle deres psykiske og sociale, samt praktiske færdigheder. En vigtig del af denne støtte består i at fastholde og udvikle identitet, selvværd og livsglæde, samt støtte til at kunne fungere socialt, kunne kommunikere og opleve størst mulig indflydelse på eget liv.

Beboerne i Aqqusinersuaq 13, har brug for hjælp, støtte, vejledning og omsorg i form af faste rammer og en struktureret hverdag for at kunne trives og få et godt indhold i deres tilværelse. 

Som pædagog er du kontaktperson for borgeren, og er ansvarlig for at støtte borgerne i kontakten med samarbejdspartnere som bl.a. kan være: sygehus/ Distriktspsykiatrien, terapeutteam, kriminalforsorg samt beboernes sagsbehandler.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • At være med til at afdække borgerens fysiske, psykiske og sociale behov.
  • At sikre kontinuitet i borgerens behandlingsplan, herunder udviklingsplan.
  • At støtte borgerens udvikling i samarbejde med et tværfagligt team.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet pædagog, gerne med erfaring fra arbejde inden for handicap og socialpsykiatri området
  • Har gode samarbejdsevner, og kan arbejde selvstændigt og problemløsende samt indgå i et tværfagligt samarbejde
  • Har overblik, og kan prioritere dine arbejdsopgaver
  • Tager initiativ til udvikling og nytænkning
  • Har et positivt sind og humor

Vi tilbyder dig

  • et job i en afdeling med højt fagligt niveau
  • glade og dygtige kollegaer
  • et job med glade og motiverede beboere, der i dagligdagen har brug for strukturerede rammer og aktiviteter
  • et udfordrende og spændende job med mulighed for indflydelse på egne opgaver
  • samarbejde på et tværfagligt plan
  • en spændende og åben arbejdsplads
  • et alsidigt job med mange udfordringer

Straffe- og børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, NPK eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig
Der kan ikke tilbydes bolig til stillingen.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 109/21 med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 09. marts 2021
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Anerak Skifte
Mobil: +299 548935
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning