Gå til hovedindhold
100

Dette jobopslag er udløbet

Grønlands Idrætsforbund søger en projektleder til udviklingsprojekt mellem Grønlands Idrætsforbund og UNICEF

Grønlands Idrætsforbund har en vision om, at Grønland skal være verdens mest fysisk aktive land i 2030. Vi vil gerne styrke vores organisation og søger i samarbejde med UNICEF Grønland en projektleder til udviklingsprojekt i Grønland.  

 

Som projektleder for ”børns rettigheder i grønlandsk idræt” får du mulighed for at være med til at sikre, at det bliver attraktivt for alle børn at være fysisk aktive i et trygt miljø.

 

Projektet har til formål at skabe de bedste rammer for, at idrætsforeninger og idrætsmiljøer generelt appellerer til alle børn og unge, så flere bliver fysisk aktive. Samtidig er fokus på børns rettigheder, så der skabes trygge og udviklende miljøer, hvor børn bliver set og hørt. F.eks. vil der være fokus på børneinddragelse, håndtering af børneattester mm. 

 

Målgruppen for projektet er hovedsagelig foreningernes frivillige eller andre, der arbejder i idrætsmiljøer. Gennem en national indsats tilbydes disse et kompetenceløft indenfor børns rettigheder og generelt, hvordan idrættens kan appellere til alle børn. Dette vil formentlig også være med til at gøre frivillighedsarbejdet mere attraktivt. 

 

Projektet er et partnerskab mellem Grønlands Idrætsforbund og UNICEF i Grønland, og har en varighed af 4 år, hvorfor der er tale om en tidsbegrænset stilling.

 

Ansvarsområde og opgaver  
Som projektleder er dine vigtigste opgaver:

  • Planlægge, lede og koordinere projektet på tværs af ejere og interessenter
  • Sikre fremdrift gennem opfølgning
  • Deltage i udvikling af nationalt læringsmateriale omkring børns rettigheder og inklusion
  • Planlægge og udføre undervisningsforløb
  • Kommunikere og formidle projektet
  • Skabe opmærksomhed og viden omkring projektet
  • At løbende være med til at fundraise til dele i projektet.

 

Faglig profil  

  • Projektleder eller projektkoordinator
  • Børne- og ungdomsrådgiver eller lignende uddannelse
  • Kendskab til undervisning, pædagogisk, udviklings- og proceskonsulent
  • Akademisk medarbejder (AC-fuldmægtig)
  • Social- og/eller sundhedsfaglig sagsbehandler
  • Kommunikationsuddannet

Personlig profil

  • Har erfaring med projektstyring og har Prince 2 eller anden projektuddannelse.
  • Kandidaten kan kommunikere på både grønlandsk, dansk og engelsk.
  • Fordel at have viden og erfaring om børns rettigheder og idrættens verden.
  • Er selvkørende, initiativrig og god til samarbejde
  • Er vedholdende og organiseret. 
  • Formår at samarbejde med mange interessenter
  • Er motiveret og klar til at skabe god energi omkring projektet.

Er indstillet på selv at skulle gennemføre træning indenfor børnerettighedsområdet.

Praktisk
Vi forestiller os, at du kan starte 15. april 2021 eller efter aftale. Som projektleder bliver du fra dag ét en del af GIF og sekretariatet med i alt 6 medarbejdere og i samarbejde med UNICEF i Nuuk. Du får arbejdsplads på vores kontor, og det skal forventes rejseaktivitet i store dele af Grønland.

 

Sådan ansøger du
Søg stillingen som projektleder ved at sende dit CV og en uddybende ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du er den rette. Ansøgningen skal være skriftlig og sendes til poul@gif.gl. Ansøgningsfrist: 26. februar 2021.

 

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er tidsbegrænset til foreløbig 4 år. Løn og ansættelsesforhold sker efter individuel aftale. Der vil til stillingen ikke kunne anvises personalebolig. 

 

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at kontakte en af nedenstående os på poul@gif.gl – telefon +299 348 159.

 

Læs mere om Grønlands Idrætsforbund på www.gif.gl og UNICEF på www.unicef.gl