Gå til hovedindhold
113

Dette jobopslag er udløbet

Socioøkonomiske konsekvensanalyser – fuldmægtig eller specialkonsulent

Vil du være med til at sikre Grønlands samfund og være med til at videreudvikle råstofindustrien i Grønland? Råstofstyrelsen under Departementet for Råstoffer søger netop nu en socioøkonomisk fuldmægtig/specialkonsulent.
 
Råstofstyrelsen søger en fuldmægtig eller en specialkonsulent til at håndtere vurderinger om maksimering af det samfundsmæssige ”afkast” ved råstofaktiviteter.
 
Råstofstyrelsen
Grønland oplever en fortsat positiv udvikling, hvad angår efterforskning og udnyttelse af mineraler. Råstofstyrelsen spiller en nøglerolle i denne udvikling – både som myndighed og i den internationale profilering og markedsføring af landets råstofpotentiale. Den fortsat store interesse for råstofpotentialet betyder nye og stadig flere større opgaver.
 
En af de vigtigste opgaver i forbindelse med råstofaktiviteter er at sikre, at det grønlandske samfund får de størst mulige gevinster i form af beskæftigelse, erhvervsudvikling, skatter og andre indtægter. Råstofstyrelsen søger derfor en fuldmægtig eller specialkonsulent til at være med til at sikre beskæftigelse samt inddragelse af lokalsamfund og erhvervsliv i forbindelse med råstofaktiviteter samt at sikre, at Grønland får det størst mulige udbytte af råstofudviklingen.
 
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med de øvrige medarbejdere i Råstofstyrelsen, som bl.a. administrerer tilladelser til efterforskning og udnyttelse af mineraler.

Råstofstyrelsen er en spændende arbejdsplads i hastig udvikling. Vores hverdag er præget af en positiv omgangstone og korte kommandoveje, hvor der er plads til at sætte sit personlige præg på resultaterne.
 
Stillingen
Du vil deltage i og udføre analysearbejde og konsekvensvurderinger inden for arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold, erhvervsmæssige, økonomiske, og samfundsmæssige aspekter på mineralområdet. I perioder vil du også indgå i Råstofstyrelsens øvrige opgaveløsning med administration af tilladelser på mineralområdet.
 
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

  • Ajourføring af retningslinjer for udarbejdelse samfundsmæssige konsekvensanalyser (Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed)
  • Vejlede selskaber ved udarbejdelse af samfundsmæssige konsekvensanalyser
  • Forberedelse og gennemførsel af høringsprocesser og borgermøder
  • Ajourføring af retningslinjer for samarbejdsaftaler
  • Deltagelse i udarbejdelse og forhandling af samarbejdsaftaler (Impact Benefit Agreement) mellem råstofselskaber, kommune og Grønlands Selvstyre
  • Opfølgning på indgåede samarbejdsaftaler
  • Deltagelse i diverse råstofrelaterede uddannelsesfora
  • Fremme det lokale erhvervslivs engagement i råstofsektoren


Profil
Vi søger en person med indgående kendskab til grønlandske samfundsforhold og gerne råstofsektoren og vil især lægge vægt på:

  • relevant videregående uddannelse på kandidatniveau
  • relevant erfaring, herunder gerne praktisk erfaring med socioøkonomisk analyse eller samfundsmæssige konsekvensanalyser
  • gode evner i forhold til udviklings- og projektorienteret arbejde, herunder at favne fagligt bredt og være hurtig til at sætte sig ind i nye problemstillinger
  • lyst og evne til at samarbejde med forskellige faggrupper
  • interesse i at udføre opgaver inden for Råstofstyrelsens øvrige arbejdsområder, særligt i spidsbelastningsperioder
  • gode engelskkundskaber
  • evnen til både at samarbejde og arbejde selvstændigt
  • ansøgere, der er dobbeltsprogede grønlandsk/dansk i såvel skrift som tale, vil blive foretrukket


Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

En ansøger med flere års erfaring med ovenstående krav specifik inden for socioøkonomiske emner vil efter vurdering kunne tilbydes specialkonsulenttillæg.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansøgning
Kontaktperson for yderligere oplysninger er konst. styrelseschef Nadja Vedsted Sembach på telefon (+299) 34 68 23, e-mail: navr@nanoq.gl.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning