Gå til hovedindhold
86

Dette jobopslag er udløbet

Rutineret administrativ nøglemedarbejder med maritim baggrund

- i krydsfeltet mellem vejledning og undervisning
Imarsiornermik Ilinniarfik er inde i en spændende udvikling med flot fremgang. Vi har brug for dygtige medarbejdere med lyst til at arbejde i en virksomhed præget af omsorg, handlekraft og nytænkning.
Til vores underviserteam i Nuuk søger vi en erfaren, fagligt dygtig medarbejder til at håndtere administrationen af vores arbejdsprocedure og -vejledning i forbindelse med Lectio, undervisningsplaner, samtale med eleverne, forespørgsler mv.

Stillingen
Dine primære ansvarsområder bliver at stå for al administration af vores produkter ved Lectio, procedure, vejledning til eleverne, forespørgsler mv. En del af dit arbejde bliver også at opdatere processer og arbejdsgange, besvare skriftlige og telefoniske forespørgsler fra kunder og samarbejdspartnere, aktivt sikre, at vi altid overholder gældende lovgivning og være en proaktiv medspiller i vores løbende vedligeholdelsesarbejde.
Du skal bidrage til at sikre en konstant høj kvalitet i vores service og administration, internt såvel som eksternt. Og du skal være med til at skabe et smidigt samarbejde mellem vores undervisere og ledelsen.
Alle sager skal dokumenteres i vores it-system, så det er vigtigt, at du er dygtig til MS Office. Det er også nødvendigt, at du taler og skriver grønlandsk, dansk samt på et tilfredsstillende niveau engelsk.
Det er et arbejde med frihed under ansvar, og det forventes, at medarbejderen er meget serviceminded og kvalitetsbevidst over for vores kunder og er arbejdsstruktureret og overholder aftalerne med kunderne.
Arbejdstiden er i hverdage 8-16, men i spidsbelastninger forventes det, at medarbejderen er fleksibel og klar til at yde en ekstra indsats.
Undervisning af navigatør-elever og kursister vil være blandt dine opgaver.
 
Personen
Som vores nye administrative nøglemedarbejder har du allerede flere års erfaring inden for den maritime sektor, undervisning og offentlige administration. Du er opdateret på de relevante lovgivninger.
Du er en engageret og humørfyldt holdspiller. Venlig og hjælpsom, effektiv og fleksibel, selvstændig og løsningsorienteret. Du er et troværdigt menneske, der tør tage ansvar og vise initiativ.
Da medarbejderen vil komme i kontakt med mange forskellige mennesker, er det vigtigt, at medarbejderen er udadvendt, har et godt humør og kan kommunikere med kunderne gennem personlig og telefonisk kontakt.

Du deler vores værdier
Vi har en kultur og et fællesskab i Imarsiornermik Ilinniarfik, som vi er stolte af, og som er præget af vores værdier – omsorg og handlekraft. For at passe ind i kulturen må du dele vores værdier og lige som vi brænde for visionen om en tryg og sund maritim verden.

Vi tilbyder
Imarsiornermik Ilinniarfik er en ambitiøs og ansvarlig offentlig virksomhed med højt til loftet. Du bliver en vigtig medspiller i vores daglige arbejde i tæt parløb med et lille underviserteam af gode kolleger. Vi lover, at din stemme vil blive hørt, dine resultater vil blive set, og at du får lov til på egen hånd at præge både retning og tempo.
Vi tør også godt love, at du både fagligt og menneskeligt vil udvikle dig, og at vi er i samme båd hele vejen. Både når det er sjovt, og når det er alvor.

Vi søger følgende:

  • Du har en maritimemæssig uddannelse, det er et krav og er vant til arbejde i et moderne studie- og kontormiljø
  • Du er loyal og kvalitetsbevidst
  • Du arbejder struktureret
  • Du er stabil
  • Du kan overholde tider og aftaler
  • Grundigt kendskab til grønlandske forhold
  • Kendskab til relevant lovgivning i Grønland


Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Bent R. Olesen på +299 34 87 87.
Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail, søg via Grønlands selvstyrets hjemmeside.
Tiltrædelse: 01.april 2021 eller efter aftale

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning