Gå til hovedindhold
129

Dette jobopslag er udløbet

4 Socialhjælpere søges til Meeqqanut Inerisaavik i Sisimiut

Ansættelsesdato: 1. marts 2021 eller efter aftale.
Angerlarsimaffik Pilutaq, Angerlarsimaffik Isikkivik og Qasapermiut, der har fælleskontor i Meeqqanut Inerisaavik og er beliggende i Sisimiut, søger 4 socialhjælpere.

Brænder du for at arbejde med anbragte børn, og vil du være med til at gøre en forskel i et ungt miljø?
Meeqqanut Inerisaavik er beliggende i Sisimiut, Grønland. Der er plads til 49 børn og unge i aldersgruppen 8-18 år med mulighed for forlængelse til fyldte 23 år. Meeqqanut Inerisaavik har 8 afdelinger. De anbragte børn har haft en opvækst præget af omsorgssvigt og kommer fra hele Grønland.
Pædagogikken på Meeqqanut Inerisaavik er baseret på en kognitiv, ressourceorienteret og anerkendende tilgang i et struktureret miljø.
Vi lægger vægt på, at de får en stabil hverdag med skolegang, fritidsinteresser og et socialt liv uden for institutionen. I weekender og ferier forsøger vi at tilbyde børnene gode oplevelser i naturen i form af hytteture, jagt- og skiture samt at deltage i diverse arrangementer i byen.

Vi forventer:

  • At du er stabil/robust og engageret i dit arbejde.
  • At du kan arbejde struktureret og være en tydelig voksen.
  • At du har erfaring med arbejdet omkring anbragte børn.
  • At du har relevant erfaring i arbejdet med anbragte børn og unge.
  • At du kan planlægge og skabe meningsfulde aktiviteter for børnene og de unge sammen med øvrige personale.
  • At du er villig til at tage på koloni og projektture i bygderne eller i naturen.
  • At du kan arbejde skiftende arbejdstider, f.eks. morgen, aften samt døgnvagter.

 
Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og alsidigt job i et miljø, hvor der er fokus på faglighed.
  • Faglig udvikling gennem undervisning og supervision.
  • En arbejdsplads, hvor du selv får mulighed for at byde ind med og realisere idéer i forhold til børnene og de unge sammen med pædagogerne og øvrige ansatte.
  • Anerkendende kollegaer, som er parate til at yde kollegial sparring og supervision.


Arbejdstiden er på 40 timer ugentlig.

Straffeattest/Børneattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest/børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når Meeqqanut Inerisaavik har indhentet en straffeattest/børneattest.
Straffeattest/børneattesten vil indgå i Meeqqanut Inerisaaviks vurdering af, hvem der skal ansættes i stillingen.

Ansøgning senes til og for yderligere oplysninger.
Kontakt Fg. Forstander Ole Benjaminsen email: olbe@ufb.gl, telefon 382096 eller fg. Pædagogisk leder Ânâ-Grethe Klein e-mail. anag@nanoq.gl, telefon 382201.
Ansøgningsfrist: 12-02-2021.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning