Gå til hovedindhold
110

Dette jobopslag er udløbet

Brænder du for innovation og udvikling af børn og unge?

– har du talent for projektledelse? 

Så er du måske den regionsleder vi søger til at udbrede kendskabet til innovation og entreprenørskabsundervisning i Grønland. 

Fonden For Entreprenørskab (FFE) (Kalaallit Nunaat) arbejder for at fremme entreprenørskab fra ABC til PhD. i hele Grønland. Med opbakning fra uddannelser, selvstyret og erhvervsliv søger vi en ny regionsleder, der skal stå i spidsen for at udmønte vores strategi. Formålet er at udbrede innovation og entreprenørskabsaktiviteter til elever, studerende og undervisere på alle uddannelsesniveauer i Grønland.

Regionslederens arbejde involverer:

  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om efteruddannelse og vejledning af undervisere. Dette involverer også sikring af samarbejde mellem de involverede undervisere.
  • Videreudvikling, planlægning og gennemførelse af entreprenørskabsevents, herunder regionale og nationale mesterskaber.
  • Sikre nye partnerskaber og udvikle nye aktiviteter og tiltag, der fremmer samarbejdet mellem uddannelser og erhvervslivet omkring entreprenørskab og innovation.
  • Ansvarlig for at betjene bestyrelsen og operationaliserer FFE´s strategi.
  • Løbende kommunikation (PR og SOME)
  • Fundraising på nationalt såvel som internationalt niveau

Vi forventer, at du 

  • er en organisator, der brænder for at børn og unge får erfaringer med entreprenørskab og innovation
  • er en stærk projektleder gerne med pædagogisk forståelse og erfaring med undervisning
  • evner at se muligheder og skabe aktiviteter sammen med uddannelser og erhvervslivet
  • er en kompetent facilitator med flair for at opbygge tillidsfulde relationer og netværk
  • er stærk i det opsøgende arbejde og evner at arbejde med flere parallelle udviklingsaktiviteter på samme tid
  • er en dygtig kommunikator, som både kan fortælle historier men også gøre visioner til virkelighed
  • er struktureret og systematisk i dit arbejde og ideelt set behersker både dansk, grønlandsk og engelsk.

En stor del af dit arbejde vil være at motivere lærere, skoler og offentlige som private organisationer til at fremme entreprenørskabsundervisningen på alle uddannelser. Desuden ligger der en stor opgave i at arrangere events og finaler.

Din tid bruges også på samarbejde med regionsledere i Danmark, Island og Færøerne og den centrale FFE-organisation, der ligger i hhv. Odense og København. Du er desuden referent ved bestyrelsesmøderne og refererer direkte til formanden for Bestyrelsen.

 

Tiltrædelse, løn og ansættelsesforhold 

Stillingen er en konsulentstilling. Arbejdsstedet er Nuuk.

Der er mulighed for både fastansættelse eller en aftale som konsulent.

Din daglige leder er formanden for Fonden For Entreprenørskab Grønland (Kalaallit Nunaat). 

Lønnen tager udgangspunkt i din uddannelse og din erfaring. 

Ansøgningen, CV og eventuelle referencer sendes til formanden for Fonden For Entreprenørskab, Kalaallit Nunaat, Jacob Nitter: nit@airgreenland.gl

Se mere om fondens arbejde på http://gronland.ffe-ye.dk 

Vi forventer ansættelse d. 1. januar eller tidligere. 

Ansøgningsfristen er søndag 23. november. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

 

Kort om Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat (FFE KN)

Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat(FFE KN) er en privat erhvervsdrivende fond, som i 2017 startede arbejdet med at fremme innovation og entreprenørskab ved skoler og uddannelsesinstitutioner i Grønland. FFE har en vision om Grønland som iværksætternation. Mottoet er at skabe innovation og entreprenørskab fra ABC til PhD.

 

Fonden arbejder for at implementere entreprenørskab i undervisningen i skoler og uddannelsesinstitutioner. Dette sker ved bl.a. at udvikle og udgive undervisningsmateriale og ved at være facilitator for samarbejde og netværk om entreprenørskabsundervisning.

FFE’s bestyrelse er sammensat af repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, organisationer og uddannelsesinstitutioner for at få en bred repræsentation og interessevaretagelse. Bestyrelsen er ulønnet.

 

Siden 2018 er der bleven afholdt 4 efteruddannelseskurser og der er nu ca. 120 undervisere i Grønland fra Kangerlussuaq, Maniitsoq, Sisimiut, Qaqortoq og Nuuk, som har modtaget entreprenørskabsundervisning fra både grundskole til videregående uddannelser. Næste år planlægger vi efteruddannelse i både Nord- og Østgrønland.

Igen i år afholder vi idekonkurrence ”Arsarnerit Inuusuttai – Young Northern Lights” hvor børn og unge konkurrerer om årets bedste idé også som en del af Projekt Edison og Company Programme. På grund af Covid-19 situationen har vi valgt at gøre det til et online event.

Se video, fotos og nogle af vores aktiviteter på vores Facebook-side:

https://www.facebook.com/FFEKalaallitNunaat/