Gå til hovedindhold
125

Dette jobopslag er udløbet

PI/SPS søger en IT-medarbejder

Socialpædagogisk Seminarium søger en IT-medarbejder
Socialpædagogisk Seminarium har godt 350 studerende fordelt på 5 forskellige uddannelser: socialhjælperuddannelsen, socialassistentuddannelsen, den professionsrettede bacheloruddannelse til socialpædagog, den decentrale socialpædagoguddannelse samt dagtilbudsmedhjælperuddannelsen. Vi har pt. ca. 48 ansatte hvoraf godt 22 er undervisere. Ud over seminariet i Ilulissat har PI/SPS afdelinger i Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk og Qaqortoq.

Vi søger en IT-medarbejder med en bred erfaring inden for IT-verdenen og AV-udstyr
IT-afdelingen består i dag af en datatekniker og en IT-supporter lærling, og I fordeler selv arbejdsområderne og opgaverne i afdelingen. Vi hjælper hinanden og sørger for at dele vores viden, og der er gode muligheder for at lære nyt.

Dine primære jobfunktioner vil være alt fra slutbrugersupport til vedligehold af vores server installation.

Vi forventer, at du har erfaring med flere af nedenstående emner:

  • MS Windows Server 2012 til 2019
    • Active Directory, gruppe politikker, filserver, Hyper-V og backup
  • Windows 10 på superbrugerniveau
  • Opsætning og drift af netværk
    • LAN, WAN og Wi-Fi


Det er en fordel, hvis du har kendskab til nedenstående:

  • Exchange, Veeam, Aruba og Kyocera printere
  • Hjemmesidearbejde og formidling med Wordpress
  • Betjening af lyd og lysanlæg samt foto-/videoerfaring
  • Vedligehold og betjening af SmartBoard.
  • Office365 og SharePoint
  • Easy Install Management/MDT Image Deployment systemer
  • ATTAT som bl.a. har vores Exchange installation
  • Evoko Room Manager systemet.


Vi kan tilbyde:

  • Initiativrige og dygtige kollegaer
  • Gode arbejdsforhold
  • Aktive studerende
  • Et seminarium, der hele tiden forandrer og udvikler sig
  • Vi giver selvfølgelig en introduktion og oplæring i vores specifikke systemer


Yderligere oplysninger hos Nuka Kleemann på mail: nuka@pi.sps.gl eller Lea L. Jensen på mail lea@pi.sps.gl eller tlf. 38 35 50

Stillingen ønskes besat snarest, og ansøgningsfristen er d. 20. november 2020 kl. 8:00

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning